I Vinderup i Nordjylland arbejdes der i døgndrift på møbelproducenten Fumacs maskinfabrik.

Det har hidtil været en selvfølge, så hallerne og maskinerne kan udnyttes til at fabrikere kontormøbler nok til kunderne. Men nu æder den eksplosivt stigende pris på strøm så meget af bundlinjen, at ledelsen i øjeblikket overvejer at komprimere de nuværende treholdsskift for at spare på elregningen.

“Ved at lukke produktionen kl. 00 og starte igen kl. 06 er der ikke et strømforbrug i de timer,” siger Per Susgaard, der er adm. direktør i Fumac.

Han er på ingen måde alene om de overvejelser.

Virksomheder over hele Danmark, store som små, forsøger i øjeblikket at skrue på alle knapper for at afværge bare en smule af de elregninger, der måned for måned vokser heftigt i øjeblikket.

Ifølge data fra elhandelsplatformen Nord Pool er den rå elpris i spotmarkedet i august mere end femdoblet i forhold til samme måned sidste år. Set i forhold til august 2020 er prisen steget intet mindre end ca. 1000 pct.

Og det kan mærkes. På Fyn pukler Assens Bowlingcenter med, hvordan virksomheden bedst kan stå imod prispresset. De store bowlinglokaler med både bowlingbanemaskiner, aircondition, kølerum, frysere og lys sluger en hel del strøm.

“Alt, hvad vi rører ved, er elektrisk. Enten skal vi se halvlukkede ud, når folk kommer ind, eller også skal vi vælge at skære endnu mere ned på vores åbningstid. Jeg har skåret to dage væk, mandag og tirsdag, for at prøve at spare strøm og personale,” siger indehaver Frank Larsen.

For at mindske elregningen har han også slukket for hallens aircondition. I forvejen bliver kunderne selv presset af stigende priser på alt fra el, gas og madvarer, og bowlingcenteret konkurrerer med en fredag aften i sofaen foran tv‘et. Derfor er løsningen for Frank Larsen heller ikke at skrue priserne på bowling og mad tilsvarende op.

“Vi kan godt leve med det fra nu af og frem til jul, men der er jo ikke nogen af os, der holder til det i længden,” siger han.

Noget af en vasker

Hos Johns Kagehus på Amager er elregningen inklusiv moms og afgifter banket i vejret med over 20.000 kr. om måneden set i forhold til 2020 – og ejeren, John Jønsson, glæder sig ikke til at se regningen for august.

Derudover er ingredienser som mel, smør og sukker i gennemsnit steget med 10 pct. Det giver ifølge John Jønsson potentielt en årlig ekstra regning for bageriet på 410.000 kr. Oveni det er arbejdskraft svær at få fat i.

“Det er noget af en vasker. Det har jeg sgu aldrig oplevet før,” lyder det fra ham.

John Jønsson, der også sidder som formand for brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), forsøger at dække en del af det gennem prisstigninger på bagværket. Igennem foreningen ved han imidlertid, at andre i branchen begynder at holde lukkedage eller lukke tidligere visse dage.

“Det er helt tydeligt, at mange tænker i at lukke om mandagen på grund af stigende udgifter på el og varer,” siger han.

Hos erhvervsorganisationen SMV Danmark, der er talerør for små og mellemstore virksomheder i Danmark, får man ifølge direktør Jakob Brandt en håndfuld henvendelser dagligt fra medlemmer, der er på grænsen til det desperate.

“Virksomheder lukker midlertidigt ned for dele af produktionen, de begynder at holde lukkedage, og der vil være tider på døgnet, hvor de lukker for produktionen. Vi ser virksomheder, som kan risikere at lukke, og vi ser virksomheder, som simpelthen ikke kan sende regningen videre og dermed står med håret i postkassen,” siger han.

Også erhvervsorganisationen DI oplever, at de høje eludgifter udfordrer produktionen hos nogle virksomheder.

“Mange har over tid sendt nogle af de stigende produktionspriser videre i deres varepriser, men det er jo blevet ekstraordinært dyrt for især de virksomheder, der bruger ekstraordinært meget el,” siger Troels Ranis, branchedirektør hos DI Energi.

Især produktionsvirksomheder og oplevelseserhvervene er ramt, lyder det, og Jakob Brandt peger på, at mange langtidskontrakter på el først begynder at udløbe nu.

“Dansk økonomi minder om Titanic, der er på vej ind i et isbjerg. Vi kan godt se, at der ligger prisstigninger forude. Men jeg tror slet ikke, at vi har forstået de konsekvenser, der ligger under vandoverfladen.”

Efterlyser et pusterum

En af de organisationer, der ikke har mulighed for at have lukkedage eller skære ned på sit elforbrug, er Den Blå Planet. Hvert år går der omkring 4 mio. kWh til at opvarme og nedkøle akvarievandet og rense det, så fisk og dyr fra både kolde og varme dele af kloden kan overleve.

“Hvor vores regning tidligere lå på 7,2 mio. kr. om året, frygter vi nu, at vi ender et sted mellem 12 og 15 mio. kr., afhængig af hvordan det forløber de kommende måneder,” siger Jon Diderichsen, adm. direktør for Den Blå Planet.

Akvariet, der er ejet af en erhvervsdrivende fond, betaler fuld elafgift og skal ud med hatten i hånden til diverse fonde for at få dækket hullet til de stigende elpriser. Derfor er Jon Diderichsens bøn til politikerne også ligetil.

“Et pusterum i form af et loft på elpriserne eller en meget markant nedsættelse af elafgiften ville hjælpe sådan nogle som os voldsomt.”

Ingen ved imidlertid, hvor lang tid elpriserne holder det høje niveau. I Vinderup barsler ledelsen hos Fumac derfor ikke kun med at indskrænke arbejdstiden midlertidigt. For at få en stabil strømudgift fremadrettet er virksomheden i gang med at undersøge mulighederne for at placere solceller på det 17.000 kvm store tag på møbelfabrikken. De kan være i drift inden for et år, men det kræver en byggetilladelse, og i øvrigt at fabriksbygningen kan holde til den ekstra vægt.

“Solceller er ikke etquick fix, men hvis de nuværende elpriser fortsætter, vil vi have en for stor omkostningsbase på el hver eneste dag,” siger Per Susgaard.