De danske iværksætter-selskaber Makerdao og Aryze har begge en ambition om at skabe stabile kryptovalutaer, og flere investorer tror på deres idé, skriver Berlingske.
Makerdao blev stiftet i 2015 og har udviklet kryptovalutaen dai, der får sin stabilitet ved at være bundet op til den amerikanske dollar. Den amerikanske venturefond Andreessen Horowitz, der blandt andet var en af de tidligere investorer i Facebook, har investeret i Makerdao, der har Rune Christensen som direktør og medstifter.Virksomheden har ca. 100 ansatte og har rejst 250 mio. kr. i kapital.
Aryze, der ledes af 28-årige Jack Nikogosian, har netop fået en indsprøjtning på over 10 mio kr. fra personer, der har investeret i virksomhedens kryptovaluta, en "ryze-token". Ambitionen bag Aryze er bl.a. at gøre det nemt at overføre penge på tværs af landegrænser, og ryze-token får stabilitet, da den har en fast kurs med sikkerhed i statsobligationer.
Også den amerikanske investeringsbank JP Morgan har meldt sig ind i kryptokampenmed lanceringen af sin egen digitale møntfod.
"I et marked, hvor der fortsat ikke er begyndt at ske konsolidering, er det positivt for mindre virksomheder når en større international spiller melder sig på banen med en kryptovaluta. Det øger opmærksomheden og sandsynligheden for, at de danske aktørers løsninger også virker," sigerleder af finansiel serviceteknologi ved PwC Bo Jensen siger til Berlingske.