Pensum har de sidste tre år været en blanding af adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi, bankvæsen, forbrugsmønstre, pædagogik og en masse anden ny læring for Anne Juel Jørgensen.

Hun er hverken økonom, psykolog eller lærer, men har efter en karriere med politisk kommunikation og ledelsesrådgivning taget kampen op mod stenalderhjerner, der ikke er programmeret til behovsudsættelse og opsparing og en moderne verden, hvor adgangen til penge aldrig har været lettere.

I 2018 besluttede Danske Bank sig for, at man hvert år vil lære 2 mio. børn, unge og forældre bedre pengevaner og hentede 46-årige Anne Juel Jørgensen ind for at løse opgaven,

”Forhåbentlig hjælper vi nogle enkelte mennesker, og så håber vi jo også, at vi bygger en relation til den næste generation,” siger Anne Juel Jørgensen om opgaven, der retter sig mod både børn og voksne, uanset om de er kunder i banken eller ej.

Anne Juel Jørgensens mission er at hjælpe forældre, skoler og andre institutioner med at give børn gode pengevaner, så de kan klare sig godt økonomisk igennem livet. Og kort fortalt betyder det, at børn skal lære, hvad penge er, hvor de kommer fra og bruge dem på det, der giver bedst mening.

Penge til det sjove

”Man skal have penge til det, man gerne vil have i sin hverdag. Det skal jo ikke alt sammen bare være sure pligter. Det er dejligt at kunne have det sjovt og bruge penge på det, der gør en glad og samtidig have lært, at man skal spare op til en gråvejrsdag og drømme som rejser, bolig og så videre,” siger Anne Juel Jørgensen.

I hendes penge-pædagogik behøver børn ikke spare op, så de altid har penge på kistebunden, men de skal lære at spare op til deres drømme. Samtidig viser bankens egne undersøgelser, at det er nødvendigt at tale med børn om, hvad ting koster – og hvor pengene kommer fra.

”Hvis ikke man får fortalt sine børn, at en mobiltelefon er dyr og ikke behøver blive skiftet ud bare, fordi der er kommet en ny version, så bliver børnene hurtigt en del af forbrugsræset,” siger Anne Juel Jørgensen.

”Det er vigtigt, at det også handler om, at få en glæde ved de ting, man køber. Nogle mennesker sparer op og sparer op og sparer op, fordi de måske har haft en barndom uden penge og aldrig vil ende i den situation som voksne, og de har heller ikke fået et naturligt forhold til penge.”

Lukkede kl. 16

Der er ikke kommet flere unge dårlige betalere, men dem, der ender med at ryge til inkasso og bliver registreret i RKI, låner mere nu end tidligere.

Det sker i en tid, hvor adgangen til penge aldrig har været lettere, og det bekymrer Danske Banks pengepædagog.

For der er ikke længere de samme stopklodser på forbruget, som i hendes barndom. Derfor hviler pengeopdragelsen i højere grad på forældrenes skuldre.

En gang lukkede banken klokken 16, og hvis man ville hæve på sin bankbog, risikerede man at rende ind i en kassemedarbejder med rynkede øjenbryn og et bekymret blik bag læsebrillen. Og man kunne ikke ringe til mor eller far for at få dem til at sætte penge ind på sit kort eller mobilepay’e.

”Dengang jeg var barn, ringede man måske til sine forældre, når man kom hjem fra skole, hvis man skulle et eller andet. Men man kunne ikke få penge fra mor og far med mindre de lå i en cigarkasse."

"Så det er blevet lettere, fordi børnene kan få overført penge uanset tidspunktet, og vi ved fra vores undersøgelser, at børn bliver ved med at plage, med mindre forældrene står fast,” siger hun.

Hjernen

Anne Juel Jørgensen er blevet en del klogere på adfærdspsykologi i sin tid i Danske Bank, og en af lektierne, hun har lært, er, at menneskehjernen i sig selv er en stopklods i forhold til danskernes og alle andre menneskers pengevaner.

Den blev nemlig udviklet i stenalderen og den million år, der gik forud.

Derfor er vores adfærd tilpasset en tid, hvor man levede under åben himmel, og overlevelse handlede om at spise så meget som muligt, når der var mad. Så vi er forhåndsprogrammeret til at forbruge, når vi har ressourcer, fordi hjernen er skabt i en tid, hvor hverken køleskab eller banker var opfundet.

”Når du skal ud og shoppe, så spiller oplevelsen på hele følelsesregisteret. Du vil gerne have det sjovt – leve her og nu – og vi har svært ved at forestille os, at vi har behov for at gemme noget til en anden dag. Det er vi slet ikke gearet til,” siger Anne Juel Jørgensen.

Ideen med gode pengevaner er netop, at man kan modstå sine følelser og impulskøb. Og det er nødvendigt i en tid, hvor adgangen til penge er blevet hurtigere og nemmere gennem forbrugslån, kviklån, betal senere-lån eller overførsler fra forældre.

Samtidig gør det – helt bogstaveligt – heller ikke lige så ondt at bruge penge i en digital tidsalder.

”Du svinger bare kortet og oplever ikke en stopklods i form af en smerte eller noget, der får dig til at tænke dig om. Og det udfordrer vores selvkontrol,” siger hun.

”Hvis man betaler med en seddel, og fysisk oplever en 100-kroneseddel blive forvandlet til en 20’er, så skaber det en friktion i hjernen, der udløser en fysisk smerte. Så når man betaler kontant, kan man virkelig mærke at pengene bliver brugt, og man kan også godt fortryde,” uddyber hun.

Det virker

Efter et år med corona er Anne Juel Jørgensen og hendes kollegaer ved at gøre sig klar til at komme ud og undervise igen, og efter to års forberedelse er hun ved at teste et nyt program, der hedder Peng Pong, til mellemskolebørn.

Det skal komplementere Danske Banks andre undervisningsprogrammer, Pengeby til indskolingen og Kloge Penge til de store elever, og bankens podcasts på "Pengeskyen".

Fællesnævneren for indsatsen er, at det handler om at lære børn om penge og træne børn i at bruge penge, hvis de skal lære at gøre det på en god måde.

Allerede fra de er tre-fire år, kan man begynde at snakke om, hvad værdi er og lege med kasseapparat eller lege supermarked. Når de så er omkring syv-otte år gamle, er det psykologiske grundlag for økonomiske beslutninger ved at være etableret, og så kan man give dem mere ansvar. For eksempel i form af lommepenge, påpeger hun.

”Hvis man siger: De her 50 kr., dem har du ansvaret for inden for de og de rammer, og så skal man ikke blande sig i, hvad de bruger dem på, men man skal tage snakken bagefter, om de brugte deres penge på noget, der gav dem værdi – om det var det rigtige, de brugte dem på, eller om de skulle have brugt dem anderledes.”

Hos Danske Bank oplever man, at børn der får lommepenge og pengegaver til jul og fødselsdag, som de selv kan bestemme over, faktisk får trænet selvkontrol og behovsudsættelse. Det gør dem bedre til spare op til dyrt legetøj eller en smartphone, når de bliver ældre, og de tager det med ind i voksenlivet og har større opsparing og mindre tilbøjelighed til at tage forbrugslån eller åbne en kassekredit.

”Det handler om træning og om at reflektere og få dialogen, for det er i refleksionen, man lærer. På samme måde som man lærer i skolen,” siger Danske Banks chef-underviser i pengevaner.