Mere end 1500 nye valutaer har gjort deres entré på verdens pengemarkeder de seneste fem år. Tilfælles har de deres kryptografiske opbygning og uregulerede facon, og deres evne til at dele vandene har vist sig mere kraftfuld end nogen anden type valuta.

Det er kryptovalutaer som bitcoin, ethereum, ripple og dogecoin, der er tale om, og mens investeringslystne verdensborgere i stigende grad sender deres formuer efter de volatile valutaer, står myndigheder i hele verden tilbage og råber vagt i gevær.

“Det er det vilde vesten,” lyder meldingen fra Finanstilsynet i Danmark, der opfordrer forbrugerne til at være meget forsigtige, når de ser sig om efter investeringer i kryptovalutaer.

Også Den Europæiske Centralbank (ECB) har tændt de røde advarselslamper. Værdien af én bitcoin er det seneste år svinget mellem 17.000 og 67.000 dollar, svarende til hhv. 112.000 og 442.000 kr. Det gør valutaen til et “risikabelt og spekulativt produkt,” vurderer Luis de Guindos, vicepræsidenten i centralbanken.

â‹“Stigningen i bitcoinpriserne har formørket tidligere økonomiske bobler som tulipanmanien og Sydhavsboblen i 1600- og 1700-tallet,” lyder meldingen fra ECB-vicepræsidenten i dette års rapport for finansiel stabilitet og sammenligner prisstigninger med to tidligere spekulationsbobler.

Heller ikke i Nationalbanken er man positivt stemt over for kryptovalutaernes entré i pengemarkederne. Ifølge direktør i Nationalbanken Lars Rohde er der mest af alt tale om et spekulativt aktiv.

“Jeg kunne være fristet til at ignorere dem. Jeg mener, at udtrykket valuta er dårligt brugt her. De fleste valutaer bliver brugt til at opbevare noget værdi i eller til at foretage transaktioner, men der er ingen stabilitet, ingen garanti i forhold til værdien af kryptovalutaer. Så det er i bedste fald et spekulativt aktiv,” sagde han til det internationale finansmedie Bloomberg tilbage i maj 2021.

Den samme holdning har man i de større danske banker.

Hos Danmarks største bank, Danske Bank, lyder meldingen, at man som hovedregel fraråder kunder at investere i denne type aktiver.

Hos Sydbank vil man ikke tilbyde sine investeringskunder eksponering mod kryptovalutaer, og hos Nordea er meldingen lige så klar – her frarådes kunder helt at handle med kryptovaluta.

â‹Skarpest i tonen er man hos Jyske Bank. Her lyder meldingen fra topchef Anders Dam, at ingen kunder skal have tilbudt køb af kryptovaluta, så længe han leder banken.

“Jeg frygter, at det får et skær af at være et normalt investeringsprodukt, hvis der er banker, der tilbyder, at kunderne kan handle disse såkaldte valutaer gennem dem, for at de selv kan tjene lidt margin på det. Men det bliver ikke her hos os, så længe jeg har noget at skulle have sagt,” siger Anders Dam.

Stort potentiale

Men bag de kritiserede kryptovalutaer er en teknologi, der ifølge en række eksperter kan effektivisere og automatisere flere infrastrukturelle processer i de danske banker. Eksempelvis til håndtering af udenlandske transaktioner og procedurer forbundet med hvidvaskforebyggelse.

Ifølge Michel Avital, der er professor ved CBS på Institut for Digitalisering, er det en teknologi, som kan optimere flere processer i bankerne og gøre dem mere konkurrencedygtige:

“Bankerne kan strømline deres forretningsprocesser. Det kan de ved at gøre pengeoverførsler på tværs af kontinenter hurtigere og billigere. De kan håndtere sikkerhedsprocesser langt billigere, og så er det en teknologi, som kan gøre det lettere at samarbejde om data på tværs af banker,” siger han.

Det kan ifølge Michel Avital blandt andet lade sig gøre, fordi blockchain-teknologien kan automatisere processer, som i dag kræver en fysisk person, der skal godkende eller forvalte data.

Kendetegnet ved den blockchain-teknologi, vi kender i dag, er, at den fungerer uden en central aktør, mellemmand eller myndighed. I stedet er teknologien drevet af matematiske algoritmer, som sikrer, at de data, som lagres i kæden af informationer, er korrekte.

En anden proces, som Michel Avital også vurderer at blockchain-teknologien kan effektivisere, er sikkerhedsprocessen kyc –know your customer. Processen benyttes i alle finansielle institutioner og skal sikre, at finansielle aktører kender deres kunders forhold, blandt andet så de ikke formidler transaktioner, der er involveret i hvidvask eller andre kriminelle forhold.

Den mulighed ser også Jesper Lau Hansen, professor i jura ved Københavns Universitet med speciale i finansret.

“Det er nærliggende, at teknologien også kan bruges i sammenhæng med bankernes forpligtelser omkring kyc og dokumentationen af samme. Man skal ikke være blind for, at både reglerne om kyc og hvidvask er enormt ressourcekrævende for bankerne, og enhver automatisering af processen vil derfor være kærkommen,” siger han.

Også Rasmus Winther Mølbjerg, der er direktør i Deloitte og rådgiver nationale og internationale virksomheder i brug af blockchain-teknologi, ser muligheder i teknologien. Særligt hvad angår håndtering af transaktioner.

“Det at kunne danne transaktioner billigt, hurtigt, nemt og simpelt vil være et fuldstændigt nyt marked for mikrobetalinger, som den nuværende finansielle infrastruktur slet ikke understøtter, og det skaber potentielle muligheder også for bankerne,” siger han.

â‹â‹Men selvom eksperter ser et potentiale for bankerne, bruger ingen danske banker i dag teknologien til at håndtere valutatransaktioner eller sikkerhedsprocedurer som kyc.

Det er en fejl, vurderer CBS-professor Michel Avital.

“Det er nu, de danske banker skal til at beslutte, hvordan de vil håndtere det. Udviklingen er i gang. Teknologien er her, og den lever i bedste velgående. De kan ikke ignorere det. Selv centralbankerne taler om, hvordan de kan bruge den,” siger han.

I Danske Bank bruger man i dag blockchain-teknologi til at optimere drift og til håndtering af få interne processer. Ifølge Lars Alstrup, direktør for digital udvikling af kundeløsninger i banken, kigger man også på, om blockchain-teknologien kan bruges i flere sammenhænge, i takt med at teknologien bliver mere moden.

“Vi ser hele tiden på, hvilke teknologier der kan skabe nye innovative løsninger til kunder og effektivisere de eksisterende. For os er det afgørende at løse de opgaver, uanset om det bliver med brug af blockchain eller andre typer teknologier. Det væsentlige er, at vi leverer produkter, som fungerer godt set fra kundens perspektiv, og det arbejder vi hele tiden på, i takt med at nye teknologier udvikler sig,” siger han og tilføjer:

“Kunsten ligger i at fokusere benhårdt på brugeroplevelsen, samtidig med at vi holder os åbne og nysgerrige over for de nye muligheder, som teknologierne skaber.”

Hos Sydbank er man mere tilbageholden, og hvis teknologien på sigt skal bruges af banken, så kræver det ifølge områdedirektør for it og udvikling Jakob Flohr Kristiansen, at flere banker går sammen i et konsortium og udvikler teknologien i fællesskab.

“Vi har ikke selvstændigt taget blockchain-teknologien i anvendelse, fordi blockchain-teknologien er en typisk industristandard, der kun har sin berettigelse i sammenhæng med andre aktører. Som selvstændigt pengeinstitut har vi derfor ikke en såkaldt use case – og har heller ikke nogen interesse i det,” siger han.

Selvom Sydbank ikke selv ønsker at undersøge mere specifikt, hvordan teknologien kan bruges, ser banken potentiale i teknologien.

“Der er mange potentielle anvendelsesmuligheder for teknologien. Hver gang en overlevering finder sted af et aktiv mod betaling, vil teknologien have en stærk sikkerhed omkring at kunne sikre historik og dokumentation,” siger Jakob Flohr Kristiansen.

Digitale valutaer i centralbanker

I flere centralbanker undersøges potentialet for selv at udvikle digitale valutaer med afsæt i blockchain-teknologien.

Senest fremlagde syv centralbanker i en rapport udsendt af centralbankernes centralbank, BIS, i udgangen af september 2021, hvordan deres nuværende arbejde med udviklingen af fremtidige digitale valutaer skal imødekomme kundernes betalingsbehov og støtte op om innovation.

Og ifølge Benoit Cœuré, der leder innovationsafdelingen i BIS, er markedet for nye digitale valutaer en udfordring for bankerne, fordi det gør det muligt for privatpersoner og virksomheder at lave smarte pengetransaktioner helt uden om bankerne.

Han opfordrer derfor bankerne til at komme i gang.

“Tag ikke fejl: Digitale valutaer, decentrale finansplatforme og tech-firmaer vil udfordre bankerne uanset hvad,” understregede han senest på en finanskonference i Ljubljana i september.

En ud af tre små og mellemstore virksomheder i USA godtager allerede betaling med bitcoin. Det viser etfra 2020 lavet af forsikringsvirksomheden HSB.

Tilbageholdende

Men de danske bankers tilbageholdenhed er ikke ubegrundet.

Flere forskere påpeger, at betydelige risici er forbundet med kryptovaluta og den underliggende teknologi, bl.a. når den benyttes i transaktionssammenhæng.

En af dem er juraprofessor Jesper Lau Hansen.

“Den blockchain-teknologi, som danner grundlag for kryptovalutaer som f.eks. bitcoin, er bestemt ikke ufarlig for forbrugerne. Penge er velkendte betalingsmidler, men penge fungerer kun, fordi vi har tillid til, at de har en vis værdi og kan bruges som lovligt betalingsmiddel,” siger han og tilføjer:

“De enorme kursudsving, som vi har set for mange af disse kryptovalutaer, viser, at de nærmest har karakter af en lottokupon, dog med den forskel at kuponen ikke er udstedt af nogen, så der er ingen garanteret gevinst og ingen steder at klage, hvis det går galt.”

Derfor er det ifølge Jesper Lau Hansen afgørende, at teknologien er bygget på en måde, så brugerne kan have tillid til den, hvis den skal fungere i den etablerede finansielle sektor.

Et andet problem er den måde, kryptovalutaejere i dag verificerer deres adgang på, når de skal gennemføre en transaktion. Den mest kendte metode er det totrinsbaserede nøglesystem, som blandt andet blockchain-teknologien bag bitcoin tager afsæt i.

Systemet fungerer sådan, at en person kun kan gennemføre en transaktion, hvis personen har to nøgler. Den ene nøgle kategoriseres som privat, mens den anden er offentlig. Den private nøgle består af en kode, som skal holdes hemmelig for alle andre end personen selv. Den offentlige nøgle skal bruges til at verificere den private nøgle, når en transaktion skal gennemføres. Altså kan en transaktion kun foretages, hvis man er i besiddelse af begge nøgler.

Den sikkerhedsproces er ifølge Jesper Lau Hansen ikke nødvendigvis optimal for bankerne.

“Et system, der overlader det til forbrugeren at have en nøgle, indebærer naturligvis en risiko for, at forbrugeren mister sin nøgle eller den enhed, hvor kryptovalutaen er registeret. Hvis det bliver væk, så har man ikke nogen steder at gå hen. Det er meget anderledes med rigtig valuta, som håndteres i en bank. Der har du et sted at gå hen og få hjælp, og der er i høj grad nogen, der holder hånden under dig,” siger han.

Et andet problem, som ifølge Jesper Lau Hansen gør teknologien problematisk, også for bankerne, er den anonymitet, som kendetegner blockchain-teknologien bag de mest kendte kryptovalutaer. Ganske vist indebærer blockchain-teknologien, at man kan følge de transaktioner, som tidligere er foretaget. Men dette “spor” angiver kun, hvad de enkelte personer selv har oplyst, og det er dermed stadig muligt at gemme sig og forblive anonym.

Fælles for valutaer som bitcoin, ethereum og dogecoin er således den kryptografiske opbygning, som gør det umuligt for tredjeparter at ændre i teknologiens opbygning og spore, hvem det egentlig er, som har iværksat en transaktion.

“Anonymitet er et problem med teknologien bag kryptovalutaer, fordi det skaber muligheder for misbrug, som vi ikke bryder os om. Det udelukker ikke, at selve blockchain-teknologien kan bruges til betalingsmidler, f.eks. statslige e-penge, men det sker nok kun i det omfang, at staterne får mere direkte indflydelse, og problemet med anonymitet løses,” understreger han.

Og det er der rig mulighed for. Ifølge Michel Avital, professor ved CBS, kan teknologien tilpasses, så den er fuldstændig gennemsigtig.

“Blockchain-teknologien kan bygges på fuldkommen anonymitet, hvis det er det ønske, man har. Det er et valg. Teknologien kan sagtens laves, så den er 100 pct. transparent,” forklarer han.

Tilliden forsvinder

I 2009 udkom synonymet Satoshi Nakamoto, der dækker over det eller de mennesker, der står bag idéen om bitcoin, med rapporten “A Peer-To-Peer Electronic Cash System”.

Her præsenterer Nakamoto et pengesystem, som er fuldkomment baseret på et peer-to-peer-netværk – et datanetværk, hvor alle parter er ligestillede og ligeværdige, og hvor der ikke er brug for en tredjepart eller en aktør med ophøjede rettigheder til at regulere, for at systemet fungerer.

Men for at forstå hvorfor Nakamoto havde et ønske om et uafhængigt pengesystem, må vi forstå den tid, rapporten er udfærdiget i.

I efteråret 2008 er den globale finanskrise på sit højeste. Den amerikanske bank Lehman Brothers er lige gået konkurs, og banker overalt i verden er hårdt pressede. Det betyder, at regeringer med diverse bankpakker må redde banker for at holde hånden under virksomheder og beskytte sig mod et økonomisk kollaps. Det betyder også, at flere centralbanker sænker renten, hvilket medfører, at virksomheder og velhavere i mange lande skal betale for at have deres penge stående i banken.

Hvorvidt den udvikling har været den udløsende faktor for Satoshi Nakamotos valutamanifest, ved kun opfinderen selv, men tiden kan fortælle os noget om, at tilliden til banksystemet og de myndigheder, som skulle sikre en stabil og balanceret økonomi, kan have lidt et knæk.

I hvert fald skaber Satoshi Nakamoto året efter finanskrisens toppunkt kryptovalutaen bitcoin, som skal fremstå 100 pct. uafhængig af menneskelige kræfter, regulatorer og myndigheder.

Men det er ifølge Mogens Kühn Pedersen, der forsker i blockchain-teknologi som professor emeritus ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, en illusion at tro, at den blockchain-teknologi, som danner grundlag for bitcoin, er uafhængig af menneskelige kræfter og ressourcer.

â‹“Med blockchain-teknologien bag bitcoin forestiller man sig, at man kan lave en autonom teknologi. Problemet her er, at en autonom teknologi ifølge alle eksperter er dødfødt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at lave en kodning i noget som helst computersystem, uden at der er en menneskelig hånd inde over,” siger han og tilføjer:

“I en kodning ligger der altid nogle præferencer og prioritering, og dermed ligger der også noget politik, som er menneskeligt besluttet. Man kan ikke udradere den menneskelige hånd, heller ikke selvom systemet i daglig praksis holder sig kørende uden menneskelig indflydelse.”

Med den pointe peger han på en anden væsentlig sikkerhedsrisiko, som kan betyde, at den blockchain-teknologi, vi kender i dag, ikke vil komme banker til gode.

â‹â‹“Fordi de her systemer er skabt med afsæt i koder, som mennesker har haft indflydelse på, så finder de sig ikke i stand til at være perfekte. Der er fejl i deres koder, og nogle gange går tingene i stykker, og så må man reparere på det – med andre ord må man gribe ind. Autonomien er altså ikke absolut – den er relativ,” understreger han.

Bankerne skal i gang

Men på trods af sikkerhedsudfordringer er bitcoin og blockchain-teknologi noget, de danske banker bør forholde sig mere til. Det mener Jan Damsgaard, der er professor ved CBS på Institut for Digitalisering og forfatter til bøgerne “Den digitale omstilling – 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve” og “Blockchain Business”.

“Der er ingen vej udenom. Bankerne bliver nødt til at forholde sig til mere det her. De er nødt til at have en mere konstruktiv indstilling. Det er ikke bare et hår i suppen, vi snakker om – der er rigtig mange muligheder i den her teknologi. Det må de simpelthen indse,” siger han.

For interessen for blockchain-teknologi og særligt efterspørgslen på bitcoin er et billede på, at samfundet gerne vil have nogle nye værktøjer, som kan udføre finansielle processer mere smart og effektivt, forklarer han.

Den holdning bakkes op af Rasmus Winther Mølbjerg, direktør i Deloitte, der påpeger, at lysten til nye, smartere løsninger også ses tydeligt, når man kigger i retning af de hurtigt voksende danske fintech-virksomheder, der leverer nye finansielle servicer.

En af dem er den danske internetbaserede bank Lunar, som tilbyder sine nye kunder, at de kan være fuldt funktionsdygtige med konti og kort på under et døgn. Det kan de, fordi bagvedliggende automatiserede systemer iværksætter de sikkerhedsprocedurer og sætter gang i de godkendelsesprocesser, som kræves lovmæssigt, i det sekund kunden opretter sig.

Det tager kunderne godt imod. Banken har siden august 2020 hentet 11.000 erhvervskunder. Og privatkundeforretningen, der har eksisteret siden august 2019, består i dag af 350.000 kunder på tværs af flere nordiske lande.

Et andet eksempel er den danske fintech-virksomhed Aiia, der står bag en open banking-platform, som gør det muligt for aktører at facilitere digitale betalinger uden om netbanker. Selskabet arbejder i dag sammen med 2700 europæiske banker og er blandt de førende europæiske open banking-platforme, som giver tredjeparter adgang til kunders bankkontodata, hvis kunden giver tilladelse til dette.

â‹â‹Hverken Aiia eller Lunar benytter blockchain-teknologi, men deres løsninger er efterspurgte i markedet, og de lægger sig tæt op ad servicer, som banker leverer, understøtter og tjener penge på i dag. Det kan lade sig gøre, fordi lovgivning fra blandt andet EU har gjort det muligt for udefrakommende aktører at bruge infrastrukturer i bankerne.

Det betyder, at bankerne nu får konkurrence på forretningsområder, som de tidligere har haft for sig selv. Derfor påpeger Jan Damsgaard, at bankerne bør se sig om efter nye teknologier, som kan effektivisere deres forretning og gøre dem fortsat konkurrencedygtige også fra et prismæssigt perspektiv.

“Det udfordrer bankerne, når nogle aktører går ind og leverer finansielle servicer til en brøkdel af det, de finansielle virksomheder kan levere. Og jeg sigerkan, for bankerne kan ikke engang sætte prisen ned, da de har udgifter forbundet med det her, som skal betales,” siger han og fortsætter:

“De udgifter kan man muligvis mindske med blockchain-teknologien, så det kunne være et sted at kigge hen.”

Internationale samarbejder

Flere centralbanker og kommercielle banker har indgået samarbejder for i fællesskab at undersøge og udvikle infrastrukturer, som kan løfte den finansielle sektor, i en tid hvor flere nye aktører og valutaer intensiverer konkurrencen.

â‹â‹Et af dem er et fælles initiativ mellem bankerne Bank of China, Citibank, Bank of New York Mellon, Deutsche Bank, Standard Chartered, BNP Paribas og nonprofitsamarbejdet Swift.

â‹Swift drives og ejes af 11.000 finansielle institutioner verden over, hvilket sikrer, at banker på tværs af landegrænser kan sende og modtage information om transaktioner på en sikker og standardiseret måde.

Mere præcist er det Swift, der gør det muligt for banker at sende beskeder til hinanden, hvori bankernes konti krediteres eller debiteres, efterhånden som betalingerne finder sted.

Og det er en vigtig rolle, når der skal foretages betalinger på tværs af landegrænser.

Det fælles samarbejde med de seks globale banker og Swift skal sikre, at de etablerede systemer, som håndterer grænseoverskridende betalinger, skal opgraderes, så de er konkurrencedygtige i et marked, hvor kryptovalutaer og teknologien bag tilbyder hurtigere og mere enkle betalinger på tværs af landegrænser.

Men sådanne samarbejder deltager de danske banker ikke i, og det er der ifølge Jan Damsgaard en god forklaring på. De danske banker er for små til at løfte opgaven.

“Hvis danske banker skal rykke på det her, så kræver det, at Nationalbanken forholder sig til teknologien og engagerer sig. Det er ikke en opgave, som de kommercielle danske banker kan løfte alene, når vi kigger på transaktioner,” siger han.

Også set fra et sikkerhedsperspektiv skal der større kræfter i spil, hvis teknologien skal rulles ud i den danske finansielle infrastruktur, lyder meldingen fra juraprofessor Jesper Lau Hansen.

“Det er nok især ECB og EU, der skal gå foran, fordi disse løsninger kun kan fungere, hvis de nyder almindelig og udbredt opbakning på tværs af grænserne. Jeg tror ikke, at det er noget, et land som Danmark kan løfte alene,” siger han og tilføjer:

“Meget tyder på, at blockchain-teknologi og lignende nye teknologier kommer til at skabe et nybrud, og det er dermed ikke til at sige, om vi vil kunne genkende fremtidens banker. De kan komme til at se meget anderledes ud.”

Regulering af aktivitet

En af de danskere, der har erfaring med opbyggelsen blockchain-teknologi, er Jack Nikogosian, der står bag virksomheden Aryze – et dansk startup, som vil bruge blockchain-teknologi til at udstede digitale udgaver af etablerede valutaer som kroner og dollar.

Og spørger man ham, hvordan det realistisk kunne tage sig ud, hvis man skulle bruge blockchain-teknologi til at løse infrastrukturelle processer i bankerne, så er det kun en mulighed, hvis det er reguleret.

“Det er ikke nødvendigvis teknologien, der skal reguleres. Jeg ser i højere grad potentiale i, at man regulerer aktiviteten. De processer, som den her teknologi kan løfte i bankerne, er reguleret i forvejen. Hvis blockchain-teknologien skal håndtere personfølsomme oplysninger, så er den aktivitet reguleret af gdpr, og hvis teknologien skal bruges i investeringsøjemed, så er den aktivitet reguleret af mifid,” siger han og henviser til de regler, som er udarbejdet i EU for at styrke beskyttelsen af persondata og af investorer.

Sådan kan blockchain bruges

Selvom eksperterne er enige om, at blockchain-teknologien kan komme danske banker til gode, kræver det, at teknologien bygges, så den i højere grad er transparent, og så den verificeringsproces, som giver adgang til transaktioner, der faciliteres med afsæt i blockchain-teknologi, ikke er bundet op på en nøgle, der går tabt, hvis ejeren mister den.

â‹Dertil kommer, at teknologien, i tilfælde af at den skal bruges som grobund for pengetransaktioner, skal være reguleret af en central aktør, og spørger man de danske eksperter, så skal det ske enten i Nationalbanken eller Den Europæiske Centralbank.

En blockchain-teknologi, der favner de præmisser, er ikke skabt i dag, men udviklingen er i gang, og flere centralbanker verden over undersøger netop nu potentialet.

Det håber direktør i Deloitte Rasmus Mølbjerg Winther, at man også snart vil gøre i Danmark:

“Vi er et foregangsland på så mange parametre. Vi er innovative, og fordi vi har den størrelse, vi har, kan vi være hurtige til at eksekvere. Det håber jeg også, at vi bliver på det her område,” siger han.