Danske Bank har en løsning på vej, der skal lede deres erhvervskunder igennem junglen af dårlige betalere. Det sker, efter at disse har efterspurgt hjælp til at få overblik over deres leverandører og kreditorers økonomiske situation.
Øvelsen handler om at finde muligheder og løsninger, som kunderne kan anvende, men som ikke nødvendigvis findes endnu. Her har banken allieret sig med norske Axeptia Credit Intelligence, der har udviklet et system, som gør det nemt at holde styr på, hvem der skylder virksomheden penge, og hvor gode de er til at betale deres regninger.