“Hvis du kigger isoleret på andet kvartal, så er det meget dårligt for banken. Men i et større perspektiv er det svært at se, at der skulle være længerevarende negative effekter,” siger Anders Vollesen, aktieanalytiker i Jyske Bank.
Nedjusteringen relateres primært til indtægter og forsikringsaktiviteter i Danica, som sammenlagt giver et minus på 0,5 mia. kr. i kvartalet – ca. 1,5 mia. kr. lavere end forventningerne.
Danske Bank er en stor market maker på det danske obligationsmarked og har været ramt af, at renterne er steget voldsomt, ligesom at spænd i obligationerne skader egenbeholdningen.
“Hvis det var noget, hvor man kunne forvente enspillover-effekt til de næste kvartaler, så ville det være forfærdeligt for Danske Bank. Men det er det bare ikke, og handelsindtægter er notorisk svære at estimere. Så vi bør forvente, at handelsindtægterne er på et normalt niveau igen i næste kvartal,” siger Anders Vollesen.
Analytiker Thomas Eskildsen fra Handelsbanken havde ventet et skidt kvartal på handelsindtægterne – men blev alligevel overrasket.
“Jeg havde forventet, at man havde håndteret det bedre og i større omfang afdækket risiciene i de finansielle markeder. Det har man enten ikke gjort eller ikke haft muligheden for. Men det er overraskende, at det er så meget negativt – det havde jeg ikke forventet,” siger han og uddyber, at det kan skyldes, at Danske Bank er så stor på markedet, at det kan være svært og meget dyrt at opnå en korrekt afdækning.
Med en pil op for rentestigninger ser han en risiko for, at tredje kvartal også kan skuffe på handelsindtægterne, men det bliver nok ikke værre end andet kvartal, lyder det.
Lyspunkt
Positivt for banken er dog, at kerneindtægterne stiger – også mere end analytikerne ventede.
“Når man taler om Danske Bank, så er detbaby steps, for de kan ikke bare vokse udlånet på privatforretningen helt vildt fra det ene kvartal til det andet. Så hvis de slår forventningerne, er det positivt. Det er et punkt, hvor man kan vente, at fremgangen går igen i de næste kvartaler,” siger Anders Vollesen.
Det er også det, Eskildsen bider mærke i. For indtægterne er mere langsigtede end handelsindtægter i et givent kvartal. Derudover er det positivt, at der ikke meldes negativt ud om kreditbogen.
Ondt i omkostningsbenet
Et stort fokuspunkt for Danske Bank har været omkostningerne, der, som led i den langsigtede 2023-plan, skal reduceres. Men i nedjusteringen fremgår det, at disse må hæves, så man i 2022 regner med at bruge 25,5 mia. kr. Væsentligt mere end før, men nogenlunde på niveau med analytikernes forventninger.
“Analytikerne skal ikke justere forecast meget, men for banken er det et slag på troværdigheden til deres guidance. Det er længe siden, at de har holdt, hvad de lovede på omkostninger, og så slører det også visibiliteten på det, de har lovet i 2023-planen. Det er det, som det hele er bundet op på, og det skal man i mål med for at nå målet for egenkapitalforrentning, som er det, markedet kigger allermest på,” siger Anders Vollesen og fortsætter:
“Jeg synes, at omkostninger og indtægter balancerer meget fint. Nedjusteringen er ikke så slem for banken, som det måske ser ud ved første øjekast.”
Fra norske ABG Sundal Collier kigger Jan Erik Gjerland også på inflationen, som på sigt kan vise sig i bankens omkostningsbase.
“Spørgsmålet er, hvordan den generelle inflation vil ramme banken, og hvis det sker, vil det blive meget sværere at sænke deres omkostningsbase i 2023,” siger han.
