ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank sælger ansvarlige lån for 3,7 mia

I mandags genåbnede det europæiske marked for obligationsudstedelser efter sommerferien, og det har Danske Bank benyttet sig af.

Banken har været i markedet og solgt et ansvarligt lån, også kendt som et Tier-2 instrument, for 500 mio. euro, eller 3,7 mia. kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

Obligationssalget blev varetaget af Credit Agricole, Credit Suisse, Danske Bank selv, HSBC og Société Générale.

De havde på forhånd indikeret, at investorerne kunne forvente en prissætning på Midswap plus mellem 220 og 225 basispoint for obligationen, der udløber i 2030, men kan indfries af Danske Bank i 2025.

Der kom dog bud for 2,75 mia. euro, og derfor kunne emissionsbankerne reducere prisen til Midswap plus 190 basispoint. Den fem-årige Midswap handler for tiden til ca. minus 36 basispoint.

Til sammenligning har Danske Bank en eksisterende Tier-2 obligation med udløb i 2025 der handler til ca. Midswap plus 180 basispoint, mens Jyske Bank har en obligation med udløb i 2026 der handler i Midswap plus 189 basispoint, og Nordea har en 2024-Tier-2 obligation der handler i Midswap plus 152 basispoint.

Tier-2 obligationer handler typisk til højere effektive renter end eksempelvis realkreditobligationer, da de indgår i bankernes kapitalberedskab, og derfor kan blive værdiløse, hvis en bank kommer i problemer. De handles dog til en lavere rente end eksempelvis Additional Tier-1 instrumenter, der tidligere var kendt som hybridobligationer.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis