Fredag morgen meddelte Danske Bank, at det snart bliver dyrere for både privat- og erhvervskunder at have penge stående i banken.
Danske Bank sænker nemlig indlånsrenten for begge kundetyper. Det melder banken i en pressemeddelelse. Dermed følger Danske Bank trop med konkurrenterne Nordea og Jyske Bank, som også har sænket indlånsrenterne.
Fra mandag 25. oktober sænker Danske Bank den variable indlånsrente for privatkunder med 0,1 procentpoint til minus 0,7 pct. om året, mens erhvervskunder, der har indlån med fast rente og er knyttet til bankens Personal & Business-afdeling, får sænket standardrenten til minus 1,1 pct. om året.
Det var Jyske Bank, som i 2019 var den første bank i Danmark til at indføre negative indlånsrenter for privatkunder. Sidenhen har de fleste danske banker gjort det samme, og i dag er negative indlånsrenter mere reglen end undtagelsen hos de store banker.
Her følger en oversigt over, hvor mange penge man kan have stående i sin bank, før der kræves betaling.
Danske Bank
Fra på mandag træder nye rentesatser i kraft hos Danske Bank.
For Nemkonto-kunder betales der 0,7 pct. i rente for det samlede indestående over 100.000 kr.
For kunder uden Nemkonto betales der negativ rente for hele indestående.
Jyske Bank
Jyske Bank har i lighed med Danske Bank indført nye rentesatser, som gælder fra på mandag.
Privatkunder med Nemkonto tilknyttet betaler 0,7 pct. i rente for indestående over 100.000 kr.
For kunder uden Nemkonto betales der også negativ rente for indestående under 100.000 kr.
Nordea
Nordea sænkede tidligere på ugen indlånsrenten for privatkunder fra 0,6 pct. til minus 0,7 pct. Ændringen trådte til med øjeblikkelig virkning.
Renten betales for indlån over 100.000 kr.
Nykredit
Hos Nykredit lyder rentesatsen for privatkunders indestående over 100.000 kr. på minus 0,6 pct.
Kunder med en pensionskonto betaler den samme negative rente på beløb over 50.000 kr.
Sydbank
Privatkunder i Sydbank betaler 0,6 pct. i rente for indlån i banken.
Dog kan privatkunder på 18 år og derover med Nemkonto samt Private Banking-kunder vælge én såkaldt Friholdeseskonto, hvor beløb op til 100.000 kr. er friholdt for negativ rente.
Spar Nord
Indestående ud over kunden samlede kontante indestående på 100.000 kr. forrentes i Spar Nord med minus 0,6 pct. Det forudsætter, at kunden er over 18 år og har en Nemkonto i banken.