ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank indgår partnerskab med klimaorganisation

Danske Bank har indgået et partnerskab med Climate Bond Initiative (CBI), en international non-profit organisation, som skal understøtte bankens målsætning om at udvikle markedet for de såkaldte grønne obligationer.

Det skriver Danske Bank i en meddelelse.

"Ved at udvikle markedet for grønne obligationer kan vi som bank hjælpe vores kunder med at kanalisere midler over i projekter og investeringer, der har en positiv effekt på klimaet og miljøet, og på den måde understøtte samfundets grønne omstilling," udtaler Samu Slotte, Head of Sustainable Finance i Danske Bank.

CBI arbejder for at brande investeringer, der hjælper til den grønne omstilling.

Det fremgår af meddelelsen, at Danske Bank i kraft af det nye partnerskab er sponsor af CBI's nye Green Bond European Investor Survey, hvori organisationen har undersøgt 48 af de største europæiske fixed income investeringsansvarlige for at pege på tiltag, der kan sætte fart i udstedelserne af grønne obligationer op. Rapporten er udkommet i dag.

"Den nye rapport giver os god indsigt i investorernes tankegang, hvilket kan gøre os endnu stærkere i vores rådgivning af både dem og udstederne, og på den måde hjælpe os til at udvikle markedet for grønne obligationer yderligere," udtaler Bo Søndergaard, Head of SRI Bond Marketing i Danske Bank, i meddelelsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis