ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank i samarbejde med fintech - vil holde big-techs på afstand

Kasper Uhd Jepsen, der er Tribe Lead i Danske Bank, ser partnerskabet med fintech'en, Zenegy, som et værktøj til at skærme noget af konkurrencen fra globale tech's.. PR-Foto
Kasper Uhd Jepsen, der er Tribe Lead i Danske Bank, ser partnerskabet med fintech'en, Zenegy, som et værktøj til at skærme noget af konkurrencen fra globale tech's.. PR-Foto

Danske Bank går nu aktivt ud til deres erhvervskunder, i et partnerskab med fintech-selskabet Zenegy, med et system, der tilbyder en samlet løsning for økonomistyring og banking. Det skyldes dels at storbanken søger at skærme sig fra fremtidige forretningstrusler fra verdens største tech-virksomheder, samt at partnerskaber i fintech ses som vejen frem ad den sti.

Globale tech-giganter som Amazon, Apple og Google stormer frem med løsninger til snart sagt alle typer industrier, inklusive finans. Det ved man udmærket i den etablerede finansverden og tætte partnerskaber med fintechs, kan være et modsvar – i en periode.

“Jeg er sikker på, at big tech kommer med en samlet platform, der er rigtigt god. Derfor skal vi innovere i Norden, så vi står med et modsvar og kan fastholde arbejdspladser og velfærd,” fortæller Kasper Uhd Jepsen, afdelingschef i Danske Bank.

Partnerskabet med Zenegy introducerer nye standarder inden for administration af løn og HR i form af en åben platform med en digital løsning, kaldet People. Som kunde hos både Danske Bank og Zenegy, kan man desuden hente nøgletal fra Zenegy direkte ind i Danske Banks platform District, og dermed få et overblik over de løbende ændringer i lønudgifterne.

Danske Bank-chefen understreger, at det ikke er nok, at kunden måske har det perfekte system. For hvis det ikke kan integreres til banken, så skal man hele tiden frem og tilbage.

“Vi har som bank indset, at det giver rigtigt god mening med partnerskaber,” siger Kasper Uhd Jepsen.

Fastholder ejerskab

Danske Bank har af strategiske årsager fastholdt et delvist ejerskab i Zenegy. Derudover har banken omfattende partnerskaber med en række andre ERP-selskaber (Elektronisk Ressourcestyrings Program).

“Vi tror på at vores erhvervskunder ønsker en samlet løsning for både økonomistyring og banking. Derfor vilbanking-as-a-service(baas) integreret med ERP, vinde frem og vores historiske opsætning i bankerne kommer ikke til at holde ved. Det er vores motivation,” forklarer chefen i Danske Bank.

Den norske storbank, DNB, har også købt et ERP-selskab og går samme vej.

Zenegy har fem år på bagen og har i tæt samarbejde med Danske Bank brugt to år på at komme gennem nåleøjet påcompliance, som basalt set betyder, at man kan redegøre for alle sine handlinger.

“En af grundene til, at Danske Bank er med i Zenegy er, at vi er i gang med at udvikle en hel platform med både et økonomisystem, et lønsystem og et udgiftsstyringssystem samlet,” siger topchef og grundlægger i Zenegy, Jes Tækker Stemann Brinch. Selskabet har i øjeblikket 6000 kunder, hvis bankforbindelser afspejler hele det danske bankmarked.

Grundidéen da stifteren startede Zenegy, var at kunne integrere alle økonomisystemer med hinanden og med kundernes banker, så det hele taler sammen.

“Voressweet spoter virksomheder med mere end 20 medarbejdere, hvor der er processer omkring sikkerhed. Vores vigtigste partnere er revisorer og bogholdere, og vi ligger rigtigt stærkt i forhold til eksempelvis de større revisionshuse. Det handler om at virksomhederne kan effektivisere og minimere den tid de skal bruge på dette,” siger Jes Tækker Stemann Brinch.

Hos en af Zenegy’s største konkurrenter, Visma E-conomics, lyder det.

“Jeg synes det er fedt, der sker så meget inden for dette marked. Det betyder, at vi skal gøre det endnu bedre over for vores kunder. Hos os er vi dog ikke gift med en bank, men frit vælge den bank som man har” siger adm. direktør, Lars Engbork.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis