Det tilbud gik Danske Bank ud med til sine små erhvervskunder i slutningen af februar. Et tilbud, der ifølge banken burde have kunnet friste op til flere tusinder af de virksomheder, som står med et statsligt coronalån, der inden længe skal betales tilbage.
Men med kort tid til den 1. april har sagen vist sig at være en helt anden.
I slutningen af sidste uge havde landets største bank været i dialog med 23 virksomheder om et målrettet banklån til at komme af med coronagælden den 1. april. I løbet af denne uge er der kommet lidt flere til, og tallet er steget til over 30 virksomheder.
“Jeg er faktisk lidt forbavset over, at så få kunder har rakt ud til os,” siger Niels Bang-Hansen, der er erhvervskundechef i Danske Bank.
Ud af de 23 henvendelser til og med sidste uge var 17 blevet godkendt til lånet, mens seks virksomheder havde fået et nej, oplyser han.
Burde friste 8000
Ifølge Skattestyrelsen skal lån for en værdi af 21,7 mia. kr. tilbage i statskassen den 1. april.
Lånene stammer fra udskudte moms- og skattebetalinger fra tiden med coronanedlukninger og fordeler sig på knap 45.000 virksomheder.
“Vi formoder, at i omegnen af 8.000 af de virksomheder er kunder hos os,” siger Niels Bang-Hansen og forklarer, at det ikke er offentligt tilgængeligt, ej heller for bankerne, hvilke virksomheder der har et statsligt lån fra coronatiden.
Landets største bank har derfor nu iværksat, at alle bankens små erhvervskunder får en push-besked i deres netbank for at blive mindet om den kommende frist.
8,5 pct. i rente hos Skat
Danske Bank har strikket et lån sammen med en rente på 6,5 pct. om året og tilbagebetaling på op til fire år. Det er målrettet de mindste virksomheder, som dækker over enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med op til 20-25 mio. kr. i årlig omsætning.
Kan virksomhederne ikke betale deres coronalån tilbage 1. april og heller ikke få et lån i en bank, kan de hos Skat få en afdragsordning over to år og med en årlig rente på ca. 8,5 pct. – og de renteudgifter er vel at mærke ikke fradragsberettigede, modsat dem i banken.
Niels Bang-Hansen har flere potentielle forklaringer på, hvorfor telefonen i Danske Banks erhvervsafdeling endnu ikke har været så rødglødende, som man kunne have forestillet sig.
En af hans mulige forklaringer er, at de små og mellemstore virksomheder i Danmark over en bred kam er i meget bedre økonomisk form, end man kunne frygte, og at de derfor har pengene til at betale deres lån ud 1. april.
En anden tese er, at virksomheder venter længst muligt med at få et nyt lån i banken, og derfor først henvender sig tæt eller lige efter fristen 1. april.
Ikke stort pres på Nordeas rådgivere
Flere af landets andre store banker fortæller tilsvarende til Børsen, at de generelt ikke oplever stormløb fra erhvervskunderne frem mod fristen 1. april.
Nordea gennemførte i december en undersøgelse blandt de kunder, som befinder sig i brancher, der har haft det sværest i coronatiden, f.eks. restauranter og hoteller.
Ud af godt 1000 kunder i undersøgelsen havde godt 15 pct. coronalån, og ud af dem havde kun ganske få behov for at få refinansiering fra Nordea.
Nordea oplyser til Børsen, at de ikke har nogen nye tal på udviklingen, heller ikke på antallet af lån, der er bevilget til at indfri statslige coronalån.
“Det er vores indtryk, at billedet stadig er det samme (som i december, red.). Vi oplever ikke noget pres eller lignende på vores rådgivere her op til 1. april for at få bevilget lån til at finansiere tilbagebetalingen,” skriver Nordeas presseafdeling til Børsen.
Nykredit fortæller til Børsen, at langt de fleste kunder er kommet godt gennem coronatiden. Nogle kunder har undervejs “haft brug for ekstra hjælp eller en samlet løsning i forbindelse med tilbagebetaling af udsat moms eller statslige coronalån,” udtaler Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit Bank.
“Vi kan se, at flere kunder har haft brug for kreditter i marts i takt med at tilbagebetalingen af moms og statslige coronalån nærmer sig, og vi forventer, at det vil fortsætte ind i april, og vi står fortsat klar til at hjælpe kunderne,” lyder det videre.
I Sydbank oplyser presseafdelingen, at man ikke har iværksat en låneordning målrettet de virksomheder, som står med en aktuel tilbagebetaling af udskudt moms og skat. Det skyldes, at banken “nærmest ingen kunder (har, red.) fra henholdsvis restaurant-, underholdnings- og turismeindustrien”, og at den kommende frist derfor “ikke fylder noget som helst”.
Tænker først på driften
Men der er også den mulighed, ifølge Niels Bang-Hansen fra Danske Bank, at mange virksomhederne generelt ikke er opmærksomme på fristen eller “undervurderer den merfinansieringsudgift, der er ved at blive i Skat”.
“Jeg tror simpelthen ikke, at det er top of mind hos virksomhederne i øjeblikket,” siger Niels Bang-Hansen og uddyber:
“Vi snakker jo om ildsjæle, der først og fremmest tænker på, hvordan de får deres virksomhed til at løbe rundt og i dagligdagen ikke tænker det store på deres gæld til Skat eller bank.”
Der er tale om tre momslån og ét A-skattelån, der skal betales tilbage 1. april.
Senere i 2022 og i starten af 2023 skal yderligere fire skattelån og et momslån mere også betales tilbage.
