"Vi bør hæve renterne mærkbart, og blive ved med at gøre det, indtil vi ser at inflationen falder."

Det sagde den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, på et møde for Danske Bank kunder i København tirsdag eftermiddag.

Han gjorde det klart, at inflationen i eurozonen, også fraregnet energi- og fødevarepriser, er alt for høj, og stigende.

Derfor er det ifølge Klaas Knot nødvendigt at hæve renterne for at presse inflationen ned. Og hvad Klaas Knot mener, er ret vigtigt. Han er nemlig med til at fastsætte de officielle rentesatser for Den Europæiske Centralbank.

"Jeg tror vi skal have mere neutrale rentere i eurozonen frem mod slutningen af 2022," sagde Klaas Knot, der efterfølgende sagde, at han mente at et "neutralt" renteniveau var på mellem 1 og 2 pct. Men samtidig pointerede han også, at han mente at det ville blive nødvendigt at renterne steg yderligere fra et "neutralt" niveau.

Men smtidig sagde Klaas Knot, at han ikke kan sige, at tiden med negative rentesatser er slut.

"Med inflation der nærmer sig tocifrede niveauer er det jo ikke noget, der ligger i kortene. Men vi kan ikke ekskludere, at der kommer negative renter engang i fremtiden," sagde han på Danske Banks møde.

Så sent som i mandags ændrede Danske Banks analytikere holdning, og forventer nu at ECB's styrelsesråd på sit møde den 8. september vil hæve den ledende rentesats med 0,75 procentpoint, mod en tidligere forventning om at styrelsesrådet ville hæve renten med 0,5 procentpoint.

"At indprise både 0,5 og 0,75 procentpoint synes jeg lyder fornuftigt. Selv vil jeg høre på mine kolleger på rentemødet, men jeg ligger nok selv lige nu ikke så forskelligt fra jeres bud," sagde Klaas Knot, med henvisning til Danske Banks rentebud.

Danmark følger ECB

Det har også betydning i Danmark, fordi det erfaringsmæssigt kun er et spørgsmål om timer, fra ECB hæver renten til, at Nationalbanken gør det samme.

Det skete sidst den 22. juli, hvor Nationalbanken hævede sine indlånsrenter med 0,5 procentpoint til minus 0,1 pct.

"Renteforhøjelsen sker som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med 0,50 procentpoint. Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret," skrev Nationalbanken 22. juli.

Knot kendt som rentehøg

Renten i eurozonen bestemmes af de seks direktører i ECB, anført af franske Christine Lagarde, samt de 19 centralbankchefer fra landene i eurozonen. I styrelsesrådet er hollandske Klaas Knot sammen med den italienske centralbankchef Ignazio Visco de eneste, der har siddet i styrelsesrådet i mere end ti år. 17 af de 25 medlemmer har siddet i tre år eller mindre.

"Klaas Knot er absolut en af sværvægterne inden for europæisk pengepolitik, og er også den mest erfarne i ECB's styrelsesråd, hvor han har siddet siden 2011," siger Piet Haines Christiansen, der er "ECB-watcher" og chefstrateg i Danske Bank, og er arrangør af mødet mellem Danske Banks kunder og Klaas Knot.

"Han er kendt for sine høgeagtige toner, og givet hvordan inflationen har bredt sig de seneste måneder, er han opgså opfattet som en af "lederne" af høgene pt., så markedet lægger i høj grad vægt på hans ord for tiden," fortsætter Piet Haines Christensen.

Markant inflation

I juli accellerede inflationen i eurozonen til 8,9 pct. fra 8,6 pct. i juni. Det er især energipriserne der presser inflationen op, med en stigningstakt på næsten 40 pct. i forhold til juli 2021, men også priserne på fødevarer, alkohol og tobak hoppede i vejret med næsten 10 pct. Men selv eksklusive energi og fødevarer, så steg priserne i eurozonen med 5,1 pct. i juli, hvilket er langt mere end de højst to pct., der er ECB's målsætning.

I sit indlæg pointerede Klaas Knot at den højere inflation ikke blot skyldes krigen i Ukraine og de kraftigt stigende olie- og gaspriser.

"Den underliggende inflation har længe været stigende, også for blandt andet servicesektoren, der ikke i samme grad er påvirket af energipriserne. Samtidig har vi set, at den økonomiske vækst i Europa har været kraftigere end forventet, så der er åbenlyst et efterspørgselschok, som vi er nødt til at få under kontrol, og det kræver højere renter," sagde Klaas Knot.

Han er også bekymret for, at inflationen kommer til at bide sig fast.

"Jeg er overrasket over, at de finansielle markeder nu forventer, atinflationen vil toppe i begyndelsen af 2023. Det mener jeg ikke er realistisk," siger den hollandske centralbankchef.

Han frygter også, at inflationen vil føre til lønstigninger i Europa, hvilket vil gøre det endnu sværere at få bugt med inflationen.

"Vi har ret pressede arbejdsmarkeder med lav arbejdsløshed. Da jeg var på sommerferie lagde jeg mærke til, at alle restauranter og cafeer søgte medarbejdere, og i den situation er det svært at holde lønningerne i ro," sagde Klaas Knot.

Indtil nu har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, taget væsentligt hårdere fat i forhold til rentestigninger end centralbank-kollegerne i Frankfurt.

Det har gjort det mere attraktivt at holde kontanter og især kortløbende obligationer i dollar, og har medført at prisen for en dollar er steget fra 6,54 kr. ved udgangen af 2021 til nu knap 7,41 kr., svarende til en stigning på godt 13 pct.

En dyrere dollar er et yderligere problem for ECB, fordi en lang række råvarer og energikilder, herunder olie og gas, afregnes i dollar. Dermed er den stigende dollar med til at forværre Europas inflationsproblemer.

ECB vil torsdag den 8. september offentliggøre sin rentemelding, efter et møde i styrelsesrådet.

Opdateres