ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

C25 tilbage i minus efter kortvarig revanche fra åbningen

De danske aktier startede mandag dagens handel med stigninger og dermed revanche efter store fald i slutningen af sidste uge, men stemningen vendte hurtigt rundt.

Efter en halv times handel er C25 tilbage i negativt terræn med et fald på 0,3 pct. til 1718,61, efter at indekset i den indledende handel ellers var oppe at runde 1740,23.

Dårligst klarer Demant sig med et fald på 3,4 pct. til 276,90 kr., efter at høreapparatselskabet har leveret et par nøgletal for 2021 forud for tirsdagens årsregnskab.

De to nøgletal blev ved en fejl lagt ud på Demants hjemmeside i weekenden, så mandag før børsåbningen valgte selskabet at informere om tallene i en fondsbørsmeddelelse.

Det ene nøgletal er for den organiske vækst, som for 2021 opgøres til 27 pct., mens driftsoverskuddet for året opgøres til 3,4 mia. kr.

På forhånd havde analytikerne estimeret en organisk vækst på 28 pct. for 2021 og et driftsoverskud på 3,4 mia. kr. Det endelige regnskab offentliggøres tirsdag morgen.

Demants rival på høreapparatmarkedet, GN, falder fra åbningen desuden 2,8 pct.

I den positive ende af skalaen stiger Carlsberg med 1,8 pct. til 1089,50 kr. Flere analytikere har justeret på deres kursmål for Carlsberg efter regnskabet fredag.

Mest bemærkelsesværdigt har DNB efter regnskabet valgt at hæve anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold" og kursmålet med 100 kr. til 1275 kr. Det fremgår af Bloomberg News.

Herhjemme kan markedsdeltagerne se frem til en vild uge på regnskabsfronten med tal tirsdag fra Demant og Ambu, onsdag fra Mærsk, Lundbeck, DSV og Pandora - samt torsdag fra Vestas, GN og Alm. Brand.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis