En cocktail af kraftige rentehop, stramning af pengepolitikken og stadigt stigende inflation gør i øjeblikket ondt på de danske eliteaktier, som siden november har tabt en femtedel af deres værdi. Nu handler C25-indekset på laveste kursniveau siden marts 2021.

“Det er en trist periode i øjeblikket. Renterne er på vej op, og det rammer i høj grad markederne. Samtidig har du fået krigen i Ukraine og nedlukningerne i Kina, der presser væksten og sparker ekstra opad til inflationen. Vi er i en periode med maksimal usikkerhed – der er overhovedet ikke noget visibilitet på den korte bane,” siger Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje.

Alene mandag lukkede det danske eliteindeks med et minus på 5 pct., hvilket er tredjestørstekursfald i C25-indekset historie, der går tilbage til december 2016.

“Det tyder på, at der er nogle investorer, der bliver rigtig nervøse nu og derfor sælger ud. Både Novo og Mærsk lå i plus tidligere i dag, nu ligger de pludselig i minus. Det lugter af, at der er nogle ude at lukke positioner og sælge indeks ud på det danske marked. Og så får vi hug over hele linjen,” siger Johnny Madsen.

Karsten Søndermølle, aktiechef for danske aktier i Maj Invest, noterer sig især investorernes faldende risikovillighed:

“Der er en væsentligt mindre risikovillighed, end der var for et år siden. Det startede egentlig inden krigen med inflationsfrygten, og krigen har accelereret udviklingen, ligesom at den har accelereret de reelle økonomiske vilkår med inflationen og de mere anstrengte forsyningskæder.”

Han bakkes op af Philip Jagd, aktiechef i Sampension:

“Det, vi ser, er et udtryk for den globale risikoappetit, som fortsat er under pres. Det skyldes en blanding af flere ting såsom et aftagende vækstmomentum, mens vi har set renterne tage et pænt ryk den seneste måned,” siger Philip Jagd, som har set den tiårige amerikanske statsrente stige fra 2,7 pct. til 3,1 pct. på én måned.

Siden kurstoppen 12. november 2021 har C25-indekset nu tabt 21,9pct.af sin værdi og befinder sig dermed i et bjørnemarked. Ifølge Karsten Søndermølle er markedet ved at indregne stagflation, dvs. høj inflation kombineret med aftagende vækst.

“Jeg tror ikke, at der er så stor risiko for stagflation, som markedet er ved at indprise. Der er rent faktisk rigtig mange mennesker i job, der dermed har en fast indkomst og også har en forbrugsmulighed, selvom deres daglige fornødenheder bliver dyrere,” siger han.

Også hos Lars Jørgen Rasmussen, der er indehaver af Formue & Investeringsrådgivning, er der tiltro til de danske aktier trods den seneste kursmæssige deroute.

“Jeg er ikke så negativ, for der er god værdi i de danske selskaber. De er kendetegnet ved, at det er inden for brancher, der ikke er konjunkturfølsomme. Det vil sige, at de danske aktier kommer frem igen. Efter starten af Ukraine-krigen performede det danske aktiemarked som i gamle dage, og det vil det komme til igen. Vi skal nok komme ud af det her med skindet på næsen,” siger han.

Peter Bækgaard, der er privatinvestor og tidligere børsmægler, vurderer, at der fortsat kan være et stykke til aktiebunden:

“Det brede marked skal nok komme igen, men hvor lang tid der går, det ved jeg ikke. Der kan sagtens være meget langt igen, før vi er på bunden,” siger han og uddyber:

“Jeg er ret sikker på, at køber man de rigtige aktier nu, så får man også et positivt afkast på fem år. Men det er et hårdt marked, og vi kan komme til at få en periode, hvor mange privatinvestorer bliver skræmt fra vid og sans. De professionelle ved godt, at når markedet er faldet tilstrækkeligt meget, så er der opkøbsmuligheder. Men jeg ved ikke helt, om vi er der endnu, hvor de for alvor kommer frem. De stigende renter kan sagtens holde dem tilbage noget tid endnu,” siger Peter Bækgaard.

Hos Sampension købte man op i danske aktier i slutningen af februar. Nedturen til aktierne på Københavns Fondsbørs rykker ikke ved aktiechefens syn på de danske aktier.

“Danske aktier har gjort det bedre end det globale marked de seneste tre måneder, så jeg synes, det er et meget godt sted at være positioneret. Og de viser sig som værende et af de markeder med de stærkeste indtjeningsrevisioner. Men det er klart, det havde været bedre at ligge kontant,” siger Philip Jagd.

Kursfaldene til de danske eliteaktier er blevet en realitet i takt med, at den tiårige amerikanske statsrente er steget fra 1,5 pct. ved årets begyndelse til aktuelt at befinde sig på 3,1 pct. Samtidig har investorerne travlt med at indprise adskillige renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, som skal forsøge at sætte en stopper for den stadigt stigende inflation.

Karsten Søndermølle ser opkøbsmuligheder inden for to sektorer:

“Der er en del opkøbsmuligheder inden for forbrug og it. Jeg har et indtryk af, at markedets lyst til aktier inden for forbrugsgoder er faldet helt i bund. Det virker i det hele taget til, at man har overbevist sig selv om, at forbrugeren ikke vil være aktiv i den nærmere fremtid. Det tror jeg er forkert. Både i Danmark og i den øvrige vestlige verden er der en meget lav arbejdsløshed, så der er masser af indkomst blandt forbrugerne.”

Tilbage hos Johnny Madsen vurderes det, at især udviklingen med krigen i Ukraine og Kinas nultolerancepolitik bliver afgørende for udviklingen for inflationen og dermed aktiemarkedet:

“Hvornår kommer der fredsløsning i Ukraine, og hvornår opgiver Kina deres nultolerancepolitik? Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at det sker nu og her. Men vi ved, at når det har med politik at gøre, så kan det ændre sig fra den ene dag til den anden. Derfor tager jeg den også med ro.”

Trods nedturen har Johnny Madsen fortsat tiltro til de danske aktier og ligger med en lille overvægt af aktier.

“Nu er vi næsten kommet igennem regnskabssæsonen, og de fleste danske selskaber er godt stillede og skal nok klare sig igennem. Kvalitetsselskaber meder stadig det, der giver bedste inflationsbeskyttelse. Men det er også rart at have nogle korte obligationer og kontanter, man kan trække på i sådan nogle perioder,” siger han.

Lars Jørgen Rasmussen har et godt øje til især finansaktier, som har gavn af rentestigninger.

“Man skal have godt med finansielle aktier og supplere med f.eks. Novo, så går det ikke helt galt,” siger han.