Bunken af aktier, der fejler på vækstbørsen First North, vokser.

Selskab efter selskab misser de vækstmål, investorerne blev stillet i udsigt ved børsintro og aktiesalg. De manglende resultater straffes hårdt: 15 ud af 16 aktier, der er fejlet med vækstmål efter to år på børsen, har givet negative afkast. Den seneste tids uro på finansmarkederne har kun gjort tingene værre. Halvdelen er mere end halveret.

Tilbage står blot to selskaber, som har formået at levere mere til investorerne end lovet: FOM Technologies og Penneo. To aktier, som til gengæld målt fra udbudskurs har leveret hhv. 349 pct. og 40 pct. i afkast.

Adm. direktør og stifter af FOM Technologies Michael Stadi siger:

“Grundlæggende har der været for mange høje valuations og mange selskaber, der ikke har levet op til deres løfter ved en børsnotering.”

Det er et problem, som han i øvrigt også mener at kunne se i flere af de noteringer, der de seneste år er gennemført på hovedbørsen.

Børsen afdækkede for præcis et år siden, hvordan bølgen af noteringer på vækstbørsen var belagt med skuffelser, i forhold til de store ambitioner som blev meldt ud ved børsnoteringerne og så det efterfølgende møde med virkeligheden.

Da havde 13 selskaber fejlet i forsøget, hvilket vakte opsigt hos bl.a. Carsten Tanggaard, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet:

“Det er forventningerne om vækst, der driver hele værdiansættelsen, og det bliver et problem, når de forventninger mest af alt er luftige overvejelser, der ikke er seriøse eller informative.”

Yderligere seks aktier har nu haft to år til at bevise deres værd på børsen, herunder altså FOM og Penneo, mens Shape Robotics er uden for kategori, da vækstmålene her først udløber i 2023. Andre selskaber som Astralis, Led Ibond og Monsenso har til gengæld fejlet. De to sidstnævnte endda stort. De tre aktier har kostet tab på hhv. 67 pct., 72 pct. og 86 pct.

Ifølge serieiværksætter og investor Nicolai Frisch, der bl.a. som adm. direktør børsførte Euroinvestor.com og har investeret i flere First North-selskaber, viser det, at værdiskabelse og afkast går hånd i hånd med opfyldelsen af de mål, der er meldt ud.

“Det hjælper ikke noget, at man som børsselskab puster sig op, hvis man ikke kan levere. Der kommer en regning. Aktien peaker måske på den korte bane, men straffes på den lange,” siger Nicolai Frisch.

Michael Stadi har netop fokuseret på dette:

“Det har været særligt vigtigt for os ikke at oversælge casen ved vores børsnotering. Både som person og som virksomhedsleder er det en kerneværdi at leve op til mine løfter og levere på de målsætninger, som vi stiller investorer og stakeholdere i udsigt. ‘Underpromise, overdeliver’ er et mantra, vi hver dag driver virksomhed efter. Vi har hos FOM Technologies helt fra starten gjort mange ting radikalt anderledes end mange andre noteringer, vi har set på First North,” siger han.

FOM Technologies, der har udviklet en særlig coatingteknologi, hentede ved noteringen 16 mio. kr. til en værdiansættelse på 48 mio. kr. pre-money, og børsuccesen har gjort, at selskabet for nylig kunne sælge aktier til kurs 37 og hente yderligere 13,3 mio. kr. i et målrettet aktiesalg til svenske investorer for at brede investorbasen ud. Markedsværdien er i dag knap 300 mio. kr.

Selskabet stillede ved noteringen i udsigt, at man ville nå 20 mio. kr. i omsætning i 2021 og en ebit-indtjening på minus 3 mio. kr. Men selskabet nåede i mål og mere til med 24,2 mio. i omsætning og ebit-indtjening på 1,6 mio. kr. i 2021. Sidste år blev børsnoteringen kåret som den mest vellykkede i Europa i kategorien “Rising Star” af en sammenslutning af europæiske børser. Efter at de to positive cases nu også har fundet vej ind i opgørelsen, siger Carsten Tanggaard:

“Det her viser bare, hvor vigtigt det er for selskaberne rent faktisk at holde det, de lover. Når man gør det, så får virksomheden automatisk noget goodwill og vil derfor kunne blive en succes på et marked som First North – og måske komme på en stor børs på et tidspunkt. Forhåbentlig kan det så afføde en positive spiral, både for det enkelte selskab, men også inspirere andre til på tilsvarende vis at leve op til deres løfter.”

Og netop Penneo, der udbyder løsninger til digitalsignatur, gik tidligere i år fra vækstbørsen og op på hovedbørsen. Her fik man blandt andet ATP med i ejerkredsen ved et nyt aktiesalg. Christian Stendevad, der er adm. direktør i Penneo, siger:

“Vi siger det, vi gør, og gør det, vi siger – det er den røde tråd i vores arbejde. Guidance i vores ipo-dokument var et udtryk for vores realistiske forventninger. Disse forventninger er vi glade for, at vi indfriede med de resultater, vi har opnået.”

Hos Led Ibond, som ligger i den modsatte ende både i forhold til afkast og at leve op til børsmålene, er ledelsen netop blevet udskiftet. Børsen har været i kontakt med Martin Løbel, der tiltrådte som adm. direktør 1. maj. Han fortæller, at han gerne vil give et bud på selskabets udfordringer senere, men at selskabet lige nu er i silence-periode frem mod kvartalsregnskabet 25. maj.

I Monsenso, der leverer digitale sundhedsløsninger, var man i december nødt til at gennemføre et nyt supplerende aktiesalg for at få polstret likviditeten. Her udtaler adm. direktør Thomas Lethenborg:

â‹“Først og fremmest er vi utroligt kede af, at investorerne endnu ikke har oplevet den vækstrejse, som vi havde stillet markedet i udsigt. Covid-19-situationen var svær for Monsenso, men på bagsiden af de to nedlukninger kan vi se, at verden er blevet mere digital og omstillingsparat. Vi tror derfor stadig fuldt og fast på, at verden har brug for pålidelige digitale sundhedsløsninger til at understøtte både kliniske forsøg og til behandling af psykiske lidelser.”

I e-sportsselskabet Astralis har adm. direktør Anders Hørsholt tidligere meldt følgende ud om de missede mål:

â‹“Allerede i marts 2020 meldte vi ud, at vi grundet den begyndende pandemi forventede, at en forskydning af vækstmålene i 6-12 måneder og både selskabets vækst og strategiske forretningsudvikling følger disse udmeldinger,” skrev han i december, da det stod klart, at man ramte forbi mål forretningsmæssigt.

I den forbindelse udtalte Carsten Borring, chef for noteringer ved Nasdaq i København, sig generelt om skuffelserne.

“Ja, det kan jeg da sagtens se, men vi tager også fat i selskaberne og kigger dem i øjnene. Det er en snak, vi har med selskaberne og deres certified advisors, når de går på børsen og undervejs, hvad vi kan gøre for at ramme mere plet på de ting, de siger, de vil nå i fremtiden. Der indrømmer jeg, at der er det en akilleshæl, når man er så spids på, hvad man gerne vil nå,” svarede han.

Nasdaq arbejder på et nyt opdateret regelsæt for børsnoteringer på vækstbørsen og har for nylig afvist at kommentere på evt. fremtidige ændringer, imens arbejdet pågår.

Nicolai Frisch siger, at hans generelle indtryk er, at mange af de nye børsselskaber, der er kommet til de seneste år, og som endnu ikke er med i opgørelsen, er på vej til at nå deres omsætningsmål, men generelt er for dårlige til at styre omkostninger, og at det vil blive straffet på sigt:

“Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at man først rigtig bedømmer selskaberne efter nogle år på børsen.”