Socialdemokratiet står tilsyneladende ret alene med ønsket om at løsne kravene til at få et boliglån i de store byer for at gøre det nemmere for almindelige lønmodtagere at låne penge til en bolig. Regeringen har ingen planer om ændringer i den retning, fastslår erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), efter at Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et interview med Børsen har kaldt reglerne "alt for rigide og alt for hårde".

"Reglerne er der for boligkøbernes skyld. Dels for at forhindre, at boligpriserne kommer op på et uholdbart leje. Og dels for at forhindre, at nogle boligkøbere bliver gældsat og kommer ind i en gæld, som de ikke kan bære," siger Jarlov.

"Vi ser ikke behov for at booste boligmarkedet lige nu, heller ikke af makroøkonomiske grunde. Det er svært at finde saglige argumenter for at gøre det, S foreslår," tilføjer han.

Bør løsne grebet

Henrik Sass Larsen slog i et interview med Børsen, bragt tirsdag, til lyd for, at Finanstilsynet bør løsne grebet, efter at kravene for at kunne få et boliglån er blevet strammet ad flere omgange de senere år. Formålet har været at undgå en boligboble i de områder, hvor priserne er steget mest.

Blandt andet skal de, der drømmer om en bolig i hovedstaden eller Aarhus, igennem en ekstra kreditvurdering, hvor banken ser på, om deres økonomi vil kunne holde til et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag og en rente på mindst 4 pct. Samtidig skal der lægges 1 procentpoint til banklånet. Og kun hvis økonomien stadig hænger sammen, vil boligkøberne kunne vælge et variabelt forrentet lån.

Et signal

Hvis en familie har brug for at låne mere end fire gange sin husstandsindkomst, skal banken også sikre, at dens formue stadig er i plus, hvis boligpriserne falder med 10 pct.

Sass kommer ikke med konkrete forslag til ændringer af bestemte regler. Men kan siger, at hans udtalelser skal ses som et "signal".

"Vi er kommet dertil, hvor unge mennesker, der vil ind på boligmarkedet i København, selvom de har to sunde indkomster, strengt taget ikke kan få en toværelseslejlighed. Det kan ikke være meningen," siger han blandt andet i interviewet.

Sandsynlig konsekvens

Men Jarlov tror ikke, at nemmere adgang til lån reelt vil hjælpe eksempelvis en politibetjent og en sygeplejerske til en bolig i hovedstaden eller Aarhus.

"En meget sandsynlig konsekvens vil være, at det vil skubbe boligpriserne op," siger ministeren.

Ser stigende priser

Samme vurdering kommer fra alle de andre politiske partier, Børsen har nået at tale med om sagen.

"Ved at deregulere vil man puste til priserne og dermed egentlig gå imod det mål, som Henrik Sass siger, at de har: at gøre det nemmere for de unge at komme ind på boligmarkedet. Det er jo boligpriserne, der gør det rigtigt svært for førstegangskøbere at komme ind," siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

"Det er som at tisse i bukserne. De lempeligere regler vil sætte sig direkte i priserne og få boligpriserne til at stige endnu mere, end de gør i dag," vurderer hun.

SF har blandt andet foreslået at ændre på mulighederne for at få afdragsfrie lån. Og partiet har også foreslået at beskatte overskud fra boligsalg fratrukket forbedringer.

Martin Lidegaard, finansordfører for De Radikale, forklarer, at han måske kan se et behov for en vis fleksibilitet,

når det handler om unge, der har haft lave indkomster, men som har udsigt til højere løn fremover. Men han advarer mod at lempe reglerne generelt.

"Hvis man giver boligmarkedet frit igen, vil det med sikkerhed føre til prisstigninger. Det tror jeg alt andet lige ikke vil gøre det lettere for unge at skaffe sig bolig i København. Jeg synes heller ikke konjunkturmæssigt, at det er det, vi har brug for. Vi har lige akkurat undgået en overophedning og skabt stabilitet på boligmarkedet," siger Lidegaard.

Dansk Folkeparti mener, at lempeligere regler risikerer at puste en boligboble op.

"Specielt i hovedstadsområdet er det stadigvæk vigtigt, at vi ikke begynder at lave nogle modeller, hvor efterspørgslen bliver for stor. For så begynder priserne at stige. Og så øger man efter vores opfattelse risikoen for en ny boligboble. Så der er nødt til at være signifikante krav til hvordan man får sin finansiering på plads, når man køber boliger de steder, hvor det typisk er meget dyrt at købe bolig," siger erhvervsordfører Hans Christian Skibby.

DF er tilhænger af, at folk, der ønsker at købe en bolig, tilskyndes til selv at have en lidt større opsparing, forklarer han.

Overborgmester positiv

Københavns Kommune er et af de steder, hvor det er blevet sværere at låne penge til en bolig. Og overborgmester Frank Jensen (S) kalder det en god idé at se på, om man kan gøre det lettere for førstegangskøbere og andre uden "den helt tunge tegnebog" at komme ind på boligmarkedet – sådan som hans partifælle Henrik Sass ønsker.

"Det er tid til at se på, om det er nødvendigt at opretholde helt så skrappe krav, nu hvor boligprisernes himmelflugt i København er taget af, blandt andet fordi der kommer så mange nye boliger til," udtaler Frank Jensen i en skriftlig kommentar.