Det gør det svært for en investor at sprede sin risiko i danske aktier, siger Jesper Lund, adm. direktør i Dansk Finansservice.
“Der bliver åbenlyst færre investeringsmuligheder i danske selskaber. Det betyder færre sektorer at diversificere sig på, det er det værste,” siger han.
Med Huscompagniets nylige entre på børsen og med en dansk notering af svenske Boozt skulle man ellers tro, at markedet for børsnoteringer i Danmark er stærkt. Men den langsigtede tendens er stik modsat.
Skrumper yderligere
På det seneste er Andersen & Martini afnoteret, det samme ønsker F.E. Bording, og diverse bankfusioner medfører, at den danske hovedbørs skrumper yderligere. Tendensen huer ikke Dansk Aktionærforening.
“Umiddelbart er det bekymrende, at vi ikke kan fastholde niveauet, eller få flere børsnoterede som man ser i Sverige. Det er klart, at det giver færre valgmuligheder for de danske investorer, der gerne vil investere på hjemmemarkedet,” siger aktionærforeningens direktør Mikael Bak.
I Sverige er udviklingen helt modsat Danmark. Siden 2013 er Stockholmbørsen vokset fra 256 til 340 selskaber i 2019, og i år er der foreløbig kommet yderligere 11 med Nordnet som det nyeste.
Det danske aktiemarked har endnu ikke passeret et “point of no return”, mener Mikael Bak.
“Men det kan blive kritisk, hvis vi f.eks. kommer under 100 selskaber. Hvis tendensen er flere afnoteringer end nynoteringer, så vil markedet jo langsomt dø ud. Plus at konkurrencen for at komme op i C25 vil blive mindre. Så det er et problem på længere sigt,” siger han.
Uafvendelig udvikling
Men en meget erfaren investor er ikke bekymret.
“Det faldende antal børsnoterede selskaber er en uafvendelig udvikling, som ikke skaber nogen nævneværdige problemer,” siger Tommy Pedersen, der i to årtier med markant succes stod i spidsen for Augustinus Fondens investeringer. Nu er han formand for Bodum Invest og næstformand for Bodum-koncernen i Schweiz.
“Fondsbørsen ville sikkert gerne have mere aktivitet, men markedet styrer det fint selv. Det er ingen kritik af fondsbørsen, som er professionel og gør et fint stykke arbejde. Men virksomhederne finder kapital på anden vis,” forklarer Tommy Pedersen.
Ifølge ham opsnapper udenlandske koncerner gerne mindre og mellemstore danske virksomheder, før de bliver børsmodne. Desuden er der en dansk tradition for kapitalfonde.
Sluger børskandidater
“I Danmark har vi set, at kapitalfonde især siden årtusindskiftet har været ganske aktive, og derfor er der handlet en del virksomheder, som måske kunne have været børskandidater,” siger Tommy Pedersen.
Han minder om fordelene ved at være et unoteret selskab.
“Når man sidder i en bestyrelse i en unoteret virksomhed, kan man tage lidt længere beslutninger og lægge en mere langsigtet strategi, end man kan i en børsnoteret virksomhed. Det kan virke som et spændebånd, at man skal aflægge kvartalsregnskaber og forklare sig hver eneste gang, der er lidt skvulp på afsætningskurven eller indtjeningen,” siger han.
Jesper Lund er enig i, at børsen kan være et brydsomt sted for især mindre virksomheder.
“Det kræver meget bøvl at være noteret. Man skal gøre sig lækker for investorer, og der er et konstant pres for, at der skal ske noget i virksomhederne, for investorer er i stigende grad utålmodige. Hvis selskaber sætter investeringer i gang, der først gavner om to år, så vælter folk ud af aktien,” siger Jesper Lund.
