Komitéen for God Selskabsledelse har justeret sine anbefalinger til erhvervslivets ledelser for første gang i fire år.
Der er først og fremmest kommet fokus på et ønske om, at erhvervslivet bidrager til “bæredygtighed” og “purpose”. Bæredygtighed defineres som ikke kun økonomisk, men også miljømæssig, medarbejdermæssig og samfundsmæssig bæredygtighed. Purpose er den langsigtede værdiskabelse til aktionærer, øvrige interessenter og samfundet. Citat
Det er absolut fornuftigt, at komitéen giver disse opgaver høj prioritet. Såvel bæredygtighed som purpose bør være naturlige prioriteter for danske virksomheder, som har gode forudsætninger for at få det bedste ud af denne globale tendens.
Store danske virksomheder som for eksempel Novo Nordisk, Lego, Danfoss, Grundfos og Ørsted har som et erklæret formål at bidrage til samfundsnyttig virksomhed og er lykkedes med at understøtte den ambition med en kommerciel forretningsmodel, som sikrer, at projektet hviler på et robust grundlag. Det er imidlertid også på høje tid, at komitéen sender et tydeligt signal. Dansk erhvervsliv risikerer at blive overhalet af stærke kræfter, som vil lovgive for at nå sine politiske mål, når det gælder bæredygtighed og purpose.
EU-Kommissionen har fået udarbejdet et forslag om bæredygtighed, hvor man vil skrive forpligtende mål ind i selskabslovgivningen. Bestyrelser skal kunne forpligtes juridisk til at leve op til samfundsmæssige formål, og komitéer med deltagelse af eksterne repræsentanter skal være med til at kontrollere virksomhedernes bidrag til bæredygtighed.
I USA ønsker mange at presse en større diversitet igennem med lovgivning, sådan som det senest er besluttet i delstaten Californien.
Det er vigtigt, at dansk erhvervsliv placerer sig fornuftigt i dette omskiftelige politiske landskab.
Det er langt at foretrække, at private virksomheder finder deres egen vej i retning mod bæredygtighed, herunder diversitet og samfundsnytte, frem for at blive underkastet ensartede regler på tværs af brancher, størrelser og geografier, sådan som EU-Kommissionen overvejer.
Dette opnår man bedst, hvis man viser, at man har forstået signalet. Der er stadig udfordringer med manglende diversitet i mange danske virksomheders ledelser, men der er også mange gode eksempler på forretningsmodeller, som lever op til ønsket om bæredygtighed og purpose, og som også er kommercielt robuste.
Hvis en politisk ambition skal blive til virkelighed, er det bedst for alle, at erhvervslivet er en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet.
Erhvervslivet tænker pragmatisk og finder holdbare løsninger, når man har størst mulig handlefrihed til at leve op til samfundets forventninger, mens politiske regler risikerer at føre til hovsaløsninger og i værste fald til frygt for at begå fejl.
Set i det lys er det en tiltrængt justering af sine retningslinjer, som Komitéen for God Selskabsledelse har foretaget.
Forhåbentlig vil justeringen bidrage til, at politikerne forstår, at erhvervslivet er på vej i den rigtige retning, og at lovgivning ikke er nødvendig.
