Selvom meget stadig er uforudsigeligt, så tegner der sig et begyndende billede af erhvervslivets nye vilkår. Tre nyheder fra de seneste dage har alle et perspektiv:

SAS:Mere stat. SAS vil afskedige 5000 medarbejdere, og SAS er i lighed med andre flyselskaber i en livstruende krise. Regeringen tøver, men der er bred politisk enighed om, at SAS skal overleve. Hvordan er ikke klart, men i andre lande ser man, at stater hjælper med ansvarlig kapital. Frankrig og Holland hjælper Air France-KLM og får pladser i bestyrelsen. I Tyskland diskuteres samme model i forhold til Lufthansa. Måske vil noget lignende ske i forhold til Norwegian.

Dette vil næppe begrænse sig til luftfartsbranchen. Vi står stadig i begyndelsen af en langvarig og uforudsigelig krise. Hjælpepakkerne vil formentlig blive forlænget igen, og vi må forvente at se staten træde mere aktivt ind flere steder. Måske som medejer, måske via en fond, måske på andre måder.

Selv uden et egentligt medejerskab vil statens engagement i kraft af hjælpepakkerne og deres betingelser påvirke erhvervslivets adfærd. Erhvervsminister Simon Kollerups kritik af Danske Bank og Ikea slår derfor hårdere end normalt.

Vi ved ikke, hvordan staten for alvor vil forvalte sin nye rolle, eller hvordan staten vil forlade et eventuelt medejerskab, når den tid kommer. McKinsey & Co. skriver om dette sidste, at “hvor meget, hvor hurtigt, og på hvilke måder regeringer vil reducere deres økonomiske rolle, vil blive et af de vigtigste spørgsmål i det næste årti.” Sikkert er det, at dansk erhvervsliv får staten tættere på.

Coop:Mere lokalt. Coop har iværksat en kampagne som kaldes “Genstart Danmark”, hvor Coop vil støtte danske producenter. Det vil utvivlsomt være populært hos mange, men det modarbejder den globalisering, som har skabt en stor del af vores velfærd.

I en pressemeddelelse oplyser en glad koncerndirektør Jens Visholm, at den første aftale allerede er lavet: Produktion af Änglamark-havregryn flyttes fra Letland til Danmark, hvor Valsemøllerne skal producere de økologiske gryn for Coop. Jens Visholm oplyser, at “vi er parate til at betale lidt mere for danske varer.”

Dette ses også i andre virksomheder og i andre lande. Der er en risiko for, at dette udvikler sig fra at være en effektiv markedsføring til at være et økonomisk livssyn. Hvis det sker, bliver det et vilkår, som danske eksportvirksomheder kommer til at slå sig på i udlandet.

Arnold Busck:Mere e-handel. Alle begræder, at bogkæden Arnold Busck er gået konkurs. Formentlig er sandheden dog, at coronakrisen blot gav en svag virksomhed det sidste skub. Men Arnold Buscks skæbne illustrerer et blivende vilkår: De seneste års ryk i retning af onlinehandel accelererer.

Det vil stille store krav til en detailhandel, hvor marginalerne i forvejen er små de fleste steder, og hvor der vil komme færre kunder i den fysiske butik. Fremtidens vindere bliver de, der forstår at kombinere den fysiske butik med den virtuelle butik, at tilbyde en unik kundeoplevelse, at udnytte data om kundernes loyalitet og køb samt at hæve sin produktivitet.

Det værste ved coronakrisen er dens uforudsigelighed, men de daglige nyheder begynder at give et billede af fremtidens vilkår.