Indtil sidste torsdag ventede de fleste bankøkonomer, at USA's centralbank, Federal Reserve, ville hæve den ledende Fed Funds-målrente med 0,5 procentpoint. Men overraskende kraftige inflationstal i fredags øgede forventningerne om kraftigere renteforhøjelser.

Og de kom. Ti af de elleve medlemmer af det magtfulde FOMC-udvalg stemte onsdag aften dansk tid for at hæve renten med 0,75 procentpoint til mellem 1,50 og 1,75 pct. Kun Esther George, direktør for Kansas City Fed, stemte for en forhøjelse på 0,50. Onsdagens FOMC-beslutning er den kraftigste renteforhøjelse siden 1994.

Og Federal Reserve er kun lige gået i gang. Frem til 15. marts i år var Fed Funds-målrenten på mellem 0 og 0,25 pct., men på et pressemøde i aftes fortalte Fed-chef Jay Powell, at man skal forvente yderligere mellem 0,50 og 0,75 procentpoint i forhøjelse på næste FOMC-møde i slutningen af juli.

Fed rente på 3,4 pct. i 2022

Faktisk viser en rundspørge foretaget af centralbanken selv blandt de seks guvernører og 12 Fed-direktører, at de i snit forventer en Fed Funds-rente på 3,4 pct. ved udgangen af i år, og 3,8 pct. ved udgangen af 2023, for herefter at falde til 3,4 pct. i 2024.

Det vil være den kraftigste serie af renteforhøjelser siden begyndelsen af 1980erne, hvor daværende Fed-chef Paul Volcker kvalte næsten et årtis løbsk inflation med chok-forhøjelser, der i december 1980 sendte Fed Funds-målrenten op i 19-20 pct.

Markant højere realkreditrenter

Højere Fed Funds renter gør det typisk dyrere at låne penge i banken. Men som i Danmark har boligejerne i USA i høj grad allerede mærket, at prisen for at låne penge er steget markant.

USA er, sammen med Danmark, et af de få lande i verden, hvor boligejere kan fastlåse deres rente i op til 30 år. Men ifølge finansmediet Mortgage Daily News er den effektive rente på et amerikansk 30-årigt realkreditlån nu i gennemsnit på 6,22 pct., og for nogle boligejere op til 6,38 pct.

Det er realkreditrenter, der ikke er set siden den globale finanskrise i 2008. Så sent som i sidste uge var den 30-årige realkreditrente i snit på 5,23 pct. i USA, mens den var på 3,21 pct. lige før jul.

Også markante danske stigninger

I Danmark er det også gået stærkt. Før jul kunne boligejere stadig få realkreditlån med en kuponrente på 1 pct. Men i går handlede et traditionelt fastforrentet realkreditlån med afdrag i kurs 94,50 med en kuponrente på 4 pct., svarende til en effektiv rente på næsten 4,5 pct.

Hårdest er det gået ud over realkreditlån baseret på 30-årig afdragsfrihed. De handlede i går til omkring kurs 66. Det skyldes, at de manglende afdrag gør den type obligationer mere følsomme over for rentebevægelser.

ECB går blidere til værks

I Europa ser Den Europæiske Centralbank, og dermed også Nationalbanken, ud til at gå betydeligt blidere til værks. Blandt andet fordi højere renter er gift for de gældstyngede sydeuropæiske euro-lande.

Det er dog ikke nødvendigvis godt nyt for de danske boligejere, der vil sove trygt om natten og kende deres fremtidige ydelser. For centralbankrenter påvirker ikke i særlig grad 30-årige renter. De påvirkes af forventningerne til den fremtidige inflation.

Og hvis ECB ikke tager hårdt nok fat om renteskruen for at få inflationen ned, så kan investorerne blive mere nervøse, og kræve en endnu højere rente for at købe de traditionelle danske 30-årige realkreditobligationer.

Med til at øge presset på ECB er, at de højere Fed Funds renter gør det mere attraktivt at holde finansielle aktiver i dollar, og dermed kan styrke den amerikanske valuta. Og da en lang række råvarer afregnes i dollar, kan det være med til at presse inflationen i Europa yderligere i vejret.

USA stopper støtteopkøb

En anden markant forskel mellem USA's og eurozonens centralbanker er, at Federal Reserve nu har besluttet at stoppe med støtteopkøb af obligationer for at holde de langtløbende renter ned. Tvært imod vil centralbanken stille og roligt lade de obligationer de ejer udløbe.

Hos ECB er meldingen efter et møde i Amsterdam det modsatte. Her vil man faktisk finde friske penge til at støtteopkøbe sydeuropæiske statsobligationer, så renterne i de økonomisk svage lande ikke stiger for meget.

Det vil både være en hjælp til de sydeuropæiske regeringer, og til de lokale banker, der ejer en stor del af obligationerne, og i sidste ende også sydeuropæiske boligejere og andre låntagere.

Det er dog med meget stor sandsynlighed ikke noget, som de danske boligejere skal sætte næsen op efter. I modsætning til mange andre centralbanker har Nationalbanken nemlig helt konsekvent, bortset fra en meget kort periode i 1980erne, afvist at opkøbe obligationer for at holde renterne nede.