På godt to døgn fra tirsdag formiddag til torsdag eftermiddag valgte intet mindre end fem centralbanker at hæve renterne. I Norge og Storbritannien blev renten hævet en halv procentpoint – dobbelt op i forhold til hvad man tidligere ville have kaldt en normal renteforhøjelse. I USA og Schweiz var det imidlertid centralbankernes vurdering, at der skulle mere til – her blev centralbankrenterne hævet med trekvart procentpoint, og i Sverige gik man virkelig til makronerne med en renteforhøjelse på ét procentpoint.

Vi startede ellers året i år med nulrenter. Det økonomiske og finansielle klima har således på mindre end et år ændret sig fra den ene yderlighed til den anden. Vi skal mange årtier tilbage for at finde en lige så dramatisk ændring i det pengepolitiske klima som nu – og den pengepolitiske opstramning vil få mærkbare økonomiske effekter.

Det er selvsagt svært at vide, hvad den økonomiske fremtid byder på, men onsdag nedjusterede Deutsche Bank sit syn på den økonomiske fremtid. Den tyske storbank forventer nu et dyk i den økonomiske aktivitet i Europa på 2,2 pct. næste år. Det er en krise – en alvorlig krise – faktisk vil det være den tredje dybeste krise i Europa på denne side af anden verdenskrig. Kun finanskrisen og den pandemidrevne krise i 2020 var voldsommere.

â‹En så alvorlig krise vil ramme dansk erhvervsliv hårdt – og det vil komme i tillæg til effekterne af den massive reallønstilbagegang, som vi aktuelt ser herhjemme. For det er ikke alene en global krise. Det er også en lokal krise. Forbrugertilliden herhjemme har aldrig været lavere end lige nu – og faldet i forbrugertilliden kan ikke bortforklares med, at indekset svinger – forbrugertillidsindekset har været helt i bund de seneste seks måneder.

Kigger man på dansk økonomi og ikke mindst dansk erhvervsliv kan man godt være bekymret for, om beslutningstagerne har indset, hvor stort et skift i de økonomiske rammebetingelser, de reelt står overfor. Interesseorganisationerne taler fortsat om manglen på arbejdskraft som værende økonomiens største udfordring, og mange virksomheder ansætter fortsat nye medarbejdere.

Det kan være fornuftigt, men med den meget store økonomiske usikkerhed og med risikoen for en dyb krise skal virksomhederne i budgetlægningen have langt mere fokus på at sikre, at de kan komme igennem massiv økonomisk modvind, hvis den for alvor viser sig.

Det handler første og fremmest om at sikre sig, at omkostningerne kan tilpasses. Det handler også om ikke at have kapital bundet i lagre, hvis værdi risikerer at falde, hvis efterspørgslen for alvor går i stå – og det handler om at være tilstrækkelig likvid til, at man ikke gør sig selv for sårbar overfor bankerne og et finansielt system, som forventeligt vil blive mere forsigtigt, i takt med at de første tab på udlån viser sig. De seneste 15 år har erhvervslivet vænnet sig til rigelig og billig likviditet og kapital. Nu er det tid til en kold tyrker, hvis man er blevet afhængig.

Med andre ord spænd hjelmen, det her kan godt blive ubehageligt. Politikerne kan ikke hjælpe dig. De fleste kommer ud på den anden side – men ikke alle, så vær tilpasningsdygtig.