Pengerigeligheden i det finansielle system og i dansk erhvervsliv er til at tage at føle på. Vi kunne i Børsen sidste mandag fortælle om en decideret opkøbsbonanza i toppen af dansk erhvervsliv. Anført af opkøb fra virksomheder som DSV, Novo Nordisk og Tryg har 39 af de største børsselskaber brugt mere end 184 mia. kr. på opkøb siden coronakrisens start. Siden har vi kunnet følge op med nyheden om, at Novo planlægger at købe Dicerna for 22 mia. kr. – og at VKR Holding etablerer en venturefond.
Man går dog galt i byen, hvis man tror, at de mange opkøb er et specifikt dansk fænomen. Bag den voldsomme opkøbsiver ligger en historisk ekspansiv pengepolitik i den vestlige verden.
â‹Da coronakrisen brød ud i foråret sidste år, satte krisen også det finansielle system under pres. Kreditspændene kørte ud, og aktiekurserne faldt voldsomt. Men lektien fra finanskrisen stod fortsat frisk i centralbankernes erindring. Centralbankerne reagerede derfor både hurtigt og kraftfuldt. Renten blev sat ned – og der blev på ingen tid skruet voldsomt op for centralbankernes opkøbsprogrammer.
Den økonomiske krise knyttet til pandemien har imidlertid vist sig at være mere kortvarig end frygtet. Vi bøvler fortsat med pandemien, men den økonomiske aktivitet er genoprettet i både USA og Europa – og mange virksomheder leverer stærke resultater. Det til trods er den økonomiske politik fortsat ekstremt lempelig, og konsekvenserne for det finansielle system er tydelige. Over det seneste år er de amerikanske aktier mere end fordoblet i værdi, men tendensen er bredere. Stort set alle aktivmarkeder sætter både pris- og omsætningsrekorder – se på venturemarkedet, på boligmarkedet eller markederne for kryptovaluta. Det er den virkelighed, dansk erhvervsliv agerer i.
â‹Når man kigger fremad, skal man dog være opmærksom på, at bagsiden af krisekampmedaljen i stigende omfang bliver tydelig. Inflationen er over de seneste måneder steget til niveauer, vi skal årtier tilbage for at genfinde. I USA er inflationen nu 6,2 pct., og i inflationsforskrækkede Tyskland har inflation nået 4,6 pct. Medmindre inflationen udelukkende er knyttet til genåbningseffekter efter corona og midlertidige forsyningsudfordringer, kan inflation blive en meget betydelig økonomisk og finansiel udfordring, som kan udfordre den meget dyre værdiansættelse i alle dele af finansmarkederne.
Blivende inflation må således forventes at få centralbankerne på banen. I første række neddrosles støtteopkøbene, men renteforhøjelser trænger sig også på. Det vil uundgåeligt påvirke aktivpriserne bredt. Danske virksomheder på opkøbstogt skal derfor være opmærksomme på, at der er en risiko for, at de enten køber på markedets top eller i hvert fald i et marked med større risiko for store tab end chancer for store gevinster. Det gør ikke, at opkøb ikke kan være fornuftige – men årsagerne bag skal være de rette. Der ligger ikke guld på gaden.
