Kryptovalutaen bitcoin er igen på vej mod skyerne. Alene det seneste døgn er prisen på bitcoin målt i dollar steget med over 20 pct. til et topniveau på 23.160 dollar, eller godt 141.000 kr., for en enkelt bitcoin.
Til sammenligning kostede en bitcoin i slutning af marts, da stort set alt på finansmarkederne faldt, under 5500 dollar.
Kryptovalutaen er kendt for at svinge voldsomt i kurs. I 2017 steg den med 900 pct., og for præcis tre på siden kostede en bitcoin knap 19.000 dollar. Men den rekord er altså nu blevet slået nu.
I øvrigt faldt bitcoin til under 7000 dollar i februar 2018, hvilket fik flere økonomer til at sammenligne bitcoin-spekulationen med den hollandske tulipan-boble i 1600-tallet.
Det er svært at få nogle klare forklaringer på, hvorfor bitcoin stiger og falder. Men ifølge Nigel Green, adm. direktør for Devere Group, som driver en bitcoin-børs, så skyldes den seneste stigning at store institutionelle investorer er blevet interesseret i at investere i bitcoins.
"I takt med at nogle af verdens største institutioner, herunder multinationale betalingsselskaber og Wall Street-giganter, investerer stadigt mere i kryptovalutaer, så kommer de med en enorm ekspertise og kapital, og det får detailinvestorerne til at blive endnu mere interesserede," siger Nigel Green til den britiske avis.