Danske bankers udgifter til lov- og sektorbestemte it-løsninger har de seneste år fået mange danske bankers it-omkostninger til at tordne i vejret. Den gode nyhed er, at investeringerne giver en stærk digitalisering til glæde for samfundet, mens den dårlige er, at bankernes omkostninger til it formentlig forbliver på et højt niveau.“Regningen er blevet så stor, da vi oven på finanskrisen har set mere og mere regulering. I år bliver det første, hvor vi flader ud på et relativt højt niveau,” fortæller Jesper Nielsen – adm. direktør i BEC, der er datacentral for bl.a. Spar Nord, Nykredit og Arbejdernes Landsbank.BEC har siden 2015 set mere en tredobling på disse pligtomkostninger, men har i perioden også haft tilgang af Spar Nord, Nykredit og Den Jyske Sparekasse. Centralens ambition er at automatisere.“Vi vil gerne på tværs af vores fællesskab have så automatiserede løsninger som overhovedet muligt. Det tror vi giver den bedste kvalitet og vil nedbringe omkostningerne i vores pengeinstitutter,” siger BEC-chefen.På nye platformeDigitaliseringen af BEC betyder, at man flytter over på nye typer af teknologier. Sidste efterår lavede BEC en aftale med SAS Institute om en stor løsning til håndtering af hvidvask i en åben platform.“Det er et spørgsmål om at lave nogle investeringer nu, der gør, at man kommer over på nogle mere åbne internationale platforme, hvor man ikke skal stå for det hele selv,” siger han.Reguleringskrav er absolut ikke noget isoleret dansk problem, og derfor laves der på internationalt niveau en del it-arbejde på det område, som også BEC vælger at tappe ind i.“Ønskescenariet er, at pengeinstitutternes it-udgifter kommer til at falde. Men jeg tror ikke på det. Selvom vi hele tiden bliver mere effektive, så stiger behovet for mere automatisering og digitalisering mindst lige så hurtigt,” siger Nielsen.På det ret store område for hvidvask vurderer BEC-chefen, at de fleste har minimum på plads, men der kommer langt mere til hen ad vejen.“Der kommer masser af arbejde på det her, og vi er først begyndt at implementere de rigtigt byggede løsninger nu,” siger Jesper Nielsen og husker på, at når man bygger it, så er det dér, at detaljerne mødes.I Bankdata, hvor Jyske Bank og Sydbank er de største spillere, har man også registreret store stigninger på udgifter til pligtmæssige it-opgaver.“Der kommer flere og flere krav, også på europæisk plan, med investorbeskyttelse, gdpr, nye indberetninger til myndigheder, AML (hvidvask, red. ). Alle disse myndighedskrav er eksploderet,” fortæller Esben Kolind Laustrup, der er topchef i Bankdata.Han siger, at det gælder om at holde omkostninger til compliance i ave.“Ofte skaber compliance-krav ikke ny værdi ud mod kunderne. Vi vil gerne bruge flest muligt af vores penge vendt mod de kunde- eller rådgivervendte aktiviteter,” mener Kolind Laustrup.I SDC med Sparekassen Kronjylland som største pengeinstitut har udviklingen faktisk været jævn frem til 2020, men hopper 20 pct. i år. SDC noterer, at effektivitet er et virkeligt vigtigt parameter i “kampen” mod pligtomkostningerne til udviklingen af it.Status hos storbankerBørsen har også været forbi Danske Bank og Nordea for at høre til omkostningsudviklingen på dette område. Det har ikke været muligt at producere tal på den korte bane, og Nordea er gået i stilleperiode op til årsregnskabet i starten af februar. Det vil dog være meget underligt, hvis ikke begge storbanker også har haft voldsomme stigninger på udviklingen af lovbestemte it-systemer.