De seneste 16 år er det blevet betydeligt billigere at låne penge i banken.

Tal fra Nationalbanken viser, at den gennemsnitlige udlånsrente i bankerne i begyndelsen af 2005 var på 6,1 pct. I oktober i år var den gennemsnitlige rente på 1,7 pct.

Hovedforklaringen er Nationalbankens lempelige pengepolitik, der har ført til snart ti år med negative indlånsrenter. Men det er ikke hele forklaringen.

En anæmisk efterspørgsel på udlån efter finanskrisen har nemlig også betydet, at bankerne kæmper mere om de gode bankkunder, og det har drevet bankernes indtjening, rentemarginalen, markant ned. Ifølge Nationalbankens beregninger var de danske bankers gennemsnitlige rentemarginal i begyndelsen af 2005 på 3,6 pct. Det betyder altså, at en bank efter finansieringsomkostninger i snit tjener 3,6 kr. for hver 100 kr., der lånes ud. Det tal var i oktober i år faldet til 2,0 pct.

Ikke overraskende har bankerne og deres lobbyister, i Danmark brancheorganisationen Finans Danmark, i flere år ment, at bankerne tjener for få penge.

Bekymrede vagthunde

Men bankerne får nu støtte fra en uventet kant. Nemlig de myndigheder, der regulerer og overvåger bankerne.

På en stor konference i Paris i slutningen af september gjorde EU's fælles banktilsyn, EBA, status over udviklingen i EU's banksektor de seneste ti år. Og der var bred enighed om, at bankerne ganske vist var blevet betydeligt mere sikre siden finanskrisen, men også at der er mørke skyer over finansverdenen.

“Den lave overskudsgrad og en mulig forværring af kvaliteten af bankernes aktiver er nogle af de væsentligste risici, vi står med i dag,” fastslog Europa-Kommissionens finanskommisær, Mairead McGuinness.

Og hun blev støttet af bankernes europæiske oversheriff.

“Siden 1998 har nettoafkastet for investorer i banksektoren været på minus 36 pct., og bankerne handler i dag på omkring 0,6 gange deres regnskabsmæssige værdi. Det synes jeg må give anledning til eftertanke. Det er ikke sandsynligt, at bankerne kan blive ved med at hæve gebyrerne og have lave nedskrivninger på deres udlån, så derfor er bankernes overskudsgrad et helt centralt emne, som man er nødt til at forholde sig til,” lød det på konferencen fra bestyrelsesformanden for det fælles banktilsyn, José Manuel Campa.

16 år uden fremgang

For at sætte udviklingen i perspektiv, så tjente den samlede banksektor i første halvdel af 2005 i alt 16,7 mia. kr. før skat, ifølge tal fra Finanstilsynet. Og i første halvår af 2021 tjente de danske banker i alt knap 16,8 mia. kr., eller en halv procent mere, end de gjorde 16 år tidligere.

Hvis bankernes bundlinjer blot skulle have holdt trit med inflationen, burde de have tjent godt 20,5 mia. kr. i første halvdel af i år. Men det er ikke bankernes største problem.

Men selv om en uændret indtjening ikke lyder voldsomt dramatisk, gør det ondt, at bankerne i 2005 kunne nøjes med at have en samlet egenkapital på 160 mia. kr. Men efter en global finanskrise ligger der nu 336 mia. kr. i bankernes kasser.

Det betyder, at bankernes forrentning af egenkapitalen, der er et af de mest centrale tal, en professionel investor ser på, når banker skal vurderes som en investering, i praksis er mere end halveret.

Ifølge Finanstilsynet forrentede alle danske kreditinstitutter, det vil sige banker og realkreditudlånere, i første halvdel af 2021 deres samlede egenkapital med 10,3 pct. Det er mere end en halvering i forhold til 2005.

Mere stabile banker

En del af nedgangen er naturlig, fordi finanssektoren i dag er langt mere stabil og sikker, end den var i 2005. Og her siger en bredt anerkendt finansiel teori, kendt som Miller-Modigliani teoremet, at en mere sikker bank bør give et lavere afkast på aktionærernes egenkapital end en mindre sikker bank. På samme måde som en solid kunde typisk kan låne penge billigere i banken end den kunde, der står på randen af en konkurs.

Men når bankernes vagthunde alligevel er bekymrede over bankernes indtjening, så skyldes det primært, at det er bankernes overskud, der er det første værn mod store tab på udlånene. Det er først, hvis tabene er større end det overskud, en bank kan skabe, at det bliver nødvendigt at trække på egenkapitalen.

Ifølge den internationale valutafond, IMF, vil et sundt banksystem skulle levere en forrentning af egenkapitalen på 10 pct. Det kan den danske banksektor akkurat levere i første, og formentlig også anden, halvdel af i år, men sidste år landede det vigtige nøgletal ifølge Finanstilsynet på 5,8 pct., fordi bankerne og realkreditten valgte at tage nedskrivninger på i alt 13,2 mia. kr. på grund af coronapandemien.

Det kan lyde som store nedskrivninger. Men det svarer ifølge Finanstilsynet til blot 0,24 pct. af finanssektorens samlede udlån. Så derfor er en økonomisk krise noget, der hurtigt kan gøre ondt på især bankerne, men også realkreditten.

Strukturel modvind

Og ifølge de danske bankers cheflobbyist, direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark, er der intet der tyder på, at indtjeningen kommer mærkbart højere op foreløbigt.

“Der er en strukturel modvind i indtjeningen. Bankerne kæmper med negative renter, et stort indlån, høje regulatoriske omkostninger og krav om en stor polstring. Det er lidt den perfekte storm for bankerne, og det er langt fra en imponerende indtjening, som sektoren kan præstere,” siger Ulrik Nødgaard.

Men selv om både bankerne selv og deres vagthunde er bekymrede, er der fortsat en udbredt kritik af bankernes indtjening, der altså i første halvdel af 2021 var på 16,8 mia. kr. før skat. Hvilket i øvrigt var knap halvdelen af de 30,9 mia. kr., som Novo Nordisk skabte i den første halvdel af året.

“Når tal bliver store, kan de være svære at forholde sig til. Det, man ofte glemmer, er de næsten 400 mia. kr., som bankerne har i egenkapital. De penge skal de jo forrente. Jeg er med på, at der af nogle politisk bliver skabt et billede af, at vi i sektoren har en unormalt høj indtjening, men det er simpelthen ikke rigtigt,” fortsætter Ulrik Nødgaard.

En gennemgang af de danske bankers regnskaber for første halvdel af 2005 og 2021 viser, at bankernes traditionelt vigtigste indtægt, nettorenteindtægterne, i perioden er faldet med 14 pct. til 15,9 mia. kr., selv om bankernes samlede udlån er steget med næsten en tredjedel til godt 1600 mia. kr.

Langt flere gebyrer

Omvendt er gebyrindtægterne steget med næsten 76 pct. til 13,9 mia. kr. Det skyldes ikke kun en række nye, mere eller mindre kreative, gebyrer, men også, at en stadigt større del af danskernes lån sker via realkreditten. Og det giver en provision, eller “kickback” til bankerne, som teknisk set er en gebyrindtægt.

“Der er bestemt gebyrer og andre omkostninger, der er blevet sat i vejret, men det kompenserer slet ikke for det fald, som bankernes har set i andre indtægter,” siger Ulrik Nødgaard.

Men det er dog ikke kun bankerne, der har fået det svært på grund af de lave renter. Ifølge Nationalbankens beregninger var den gennemsnitlige indlånsrente på 2,3 pct. i begyndelsen af 2005, mens bankkunderne i snit måtte betale en negativ rente på 0,4 pct. i oktober i år.