Det er ikke nemt at være bank for tiden. Kunderne gider ikke rigtigt at låne penge, og dem der gør, betaler bankerne en lav pris for det, mens omkostningerne stiger til digitalisering og hvidvaskovervågning,

Fra 2023 er der så udsigt til, at der skal betales en særskat på 2,35 mia. kr. årligt for at finansiere regeringens tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret på Danish Crown i Horsens tirsdag.

Særskatten har fået finanssektoren til advare om, at det i sidste ende bliver bankernes kunder, der kommer til at betale for, at bankerne skal smide ekstra i skattekisten. Skatteminister Morten Bødskov (S), mener dog, at bankerne har en anden mulighed:

“Man kan også gøre andet. Man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed,” lød det i går fra Morten Bødskov.

Men ifølge Lars Krull, der er bankekspert på Aalborg Universitet, kommer politikerne med sådan en udmelding til at detailstyre bankernes forretning:

“Man dæmoniserer en faggruppe på den måde, og det bryder jeg mig ikke om,” siger Lars Krull, der i mere end 20 år har fulgt finanssektoren tæt.

Straffeaktion

Det er ikke meget,Lars Krull, har til overs for regeringens finansieringsplan for det pensionsudspil, der landede i går tirsdag.Overfor Finanskalder han det decideret "ulækkert".

"Det er en ren straffeaktion af nogle få aktører, som har haft uheldige sager. Men så kald dog en spade for en spade. Jeg går ikke ind for hvidvask og skatteunddragelse, men normalt, når man forbryder sig mod landets love, så ender man ved en domstol, og man betaler en straf. Nu indfører regeringen termen samfundsbidrag for at få det til at glide ned. Det er populisme, når det er værst," siger Lars Krull til Finans.

Dele af pensionudspillet ønsker den socialdemokratiske regering at finansiere via en ekstra skat på blandt andre bankerne.

Konkret skal den finansielle sektor fremover betale et tillæg oven i selskabsskatten svarende til 4-4,5 pct. af overskuddet, hvilket vil koste dem 2,35 mia. kr. ekstra.

Hvem skal betale regningen?

Det mener skatteminister Morten Bødskov (S) er "fair og rimeligt", lød det på pressemødet tirsdag, da den finansielle sektor har haft "meget store milliardoverskud" de senere år.

Regningen vil i sidste ende blive sendt videre til kunderne, lød det blandt andet fra Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, og adm. direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

Men ifølge skatteministeren er det jo ikke givet på forhånd, at regningen skal ende hos bankkunderne.

“Man kan også gøre andet. Man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed som et andet eksempel,” sagde skatteministeren tirsdag.

Den løsning har Anders Dam ikke været sen til at kritisere ved at offentliggøre et lilleregnestykke på Twitter.

"Hvad er skatteprovenueffekten af, at en bankdirektør går 5 mio. kr. ned i løn? Tabt skatteprovenu ved marginalskat på 57 pct. og lønsumsafgift på 16 pct. = 3.650.000 kr. Øget provenu ved en forhøjet bankskat på 27 pct. af 5 mio. kr. i forøget overskud i banken = 1.350.000kr. Samlet tab 2.300.000kr," skriver Anders Dam på Twitter med henvisning til, at staten vil tabe penge på, at direktørerne går ned i løn.

Næste krise

Vender man tilbage til særskatten, kan den være med til at bidrage til den næste bankkrise, mener Lars Krull. For den kommer på et tidspunkt.

“Sidst, der var bankkrise, var bankerne for tynde og ikke solide nok. Men den næste krise bliver formentlig en indtjeningskrise, og det kan det her formentlig være med til at bidrage til,” siger Lars Krull.

Ifølge adm. direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, viser erfaring fra udlandet, at det bliver kunderne, der kommer til betale, når banker bliver pålagt særskatter.

“Erfaringen fra andre lande, der også har indført lignende tiltag, er, at mellem 80 og 90 pct. af de ekstra omkostninger bliver overvæltet på kunderne. Og da bankerne allerede i flere år har været presset på indtægterne, er det realistisk, at det også er, hvad vi kommer til at se herhjemme,” lød det tirsdag.

Ulrik Nødgaard ønskede dog ikke at gætte på, om det vil føre til højere bidragssatser på realkreditlån, højere og flere gebyrer eller dyrere lån. Det vil være op til markedskræfterne, vurderede han overfor Børsen.