Danmarks største institutionelle investor, ATP, med over 900 mia. kr. i pengetanken må oftere stemme imod de lønpakker, som danske og udenlandske selskaber ønsker at bevilge til deres topledelser.

Det fremgår af en ny rapport om ATP’s arbejde med aktivt ejerskab.

ATP oplever, at stadigt flere børsnoterede selskaber ønsker at indføre lønpakker, som pensionsselskabet føler sig kaldet til at stemme nej til. Den konkrete begrundelse kan være, at lønpakken er uklar og svær at gennemskue – eller simpelthen bare for gavmild.

“Det er ikke noget succeskriterium for os at stemme imod. Men løn er et område, hvor ATP i stigende grad må stemme imod bestyrelsen,” siger Claus Wiinblad, aktiechef hos ATP.

To ud af tre

Siden 2004 har Wiinblad haft ansvar for at forvalte pengetankens danske aktieinvesteringer. Derfor er det også ham, der i udvalgte sager har opgaven med at melde offentligt ud, når ATP er imod bestyrelsens forslag til lønpolitik.

I 2020 er det sket hos så profilerede selskaber som Mærsk, Carlsberg, Genmab og Lundbeck. Men faktisk er problemet endnu mere udtalt hos ATP’s udenlandske porteføljeselskaber.

Her er det ved hele 62 pct. af bestyrelsens forslag til lønpakker, at den danske storinvestor har stemt imod. Det er som oftest, hvis ATP synes, at niveauet overstiger det, som pensionsselskabet synes er en konkurrencedygtig løn.

Det er langt fra altid, at ATP hermed får sin vilje. Tværtimod hedder det i rapporten om ejerskab, at “det ikke er vores opfattelse, at der har været særlig stor lydhørhed” hos de udenlandske porteføljeselsskaber.

Men så har ATP andre metoder – og er nu konsekvent begyndt ikke bare at stemme imod lønpolitik og lønpakker, men også imod de bestyrelsesmedlemmer, der har bevilget for gavmilde eller for komplekse topcheflønninger via deres sæde i et lønudvalg.

“Det er kun hos udenlandske porteføljeselskaber, at vi følger den linje. Det skaber lidt større gennemslagskraft i udenlandske selskaber, hvor vi har en mindre stemmeandel. Hos de danske selskaber oplever vi grundlæggende lydhørhed, og over de seneste ti år er der udviklet en stor forståelse for, at vi som stor investor ønsker denne dialog med ledelser og bestyrelsesformænd,” siger Claus Wiinblad.

Og ATP har tænkt sig at holde fast i den dialog.

Som stor investor i en skandinavisk sammenhæng har ATP den klare holdning, at lønpakker til topchefer gerne må være konkurrencedygtige og have et solidt element af motivation. Men de må ikke stikke af i forhold til, hvad der er gængs på disse breddegrader.

“Over ti år har vi set en mærkbar lønglidning, så Danmark fra at være bagefter eksempelvis Norge og Sverige nu ligger i front. Vi har stor forståelse for, at de store danske virksomheder har internationalt udsyn, men der er ingen grund til at importere, hvad man kunne kalde “amerikanske” lønprincipper,” siger Claus Wiinblad med henvisning til nogle af de ekstreme eksempler på USA-lønpakker til trecifrede millionbeløb i dollar for et enkelt år.

Men hvorfor egentlig blande sig – hvis nu topchefen skaber værdi, og bestyrelse og aktionærer i øvrigt er glade?

“Fordi der er nogle kulturelle forskelle, man bør respektere. Men faktisk også, fordi det er unødvendigt med de alt for store lønpakker. Der er masser af eksempler på danske virksomheder, der har haft succes over lang tid, selvom deres lønpakker er helt anderledes beskedne end i USA. Jeg køber ikke præmissen om, at en stor lønpakke skaber mere succes. Guld kan købes for dyrt.”