Boligpriserne fortsætter den hastige deroute på den anden side af Øresund. Særligt i de store svenske byer er boligpriserne for alvor kommet under pres af de hastigt stigende renter fra Riksbanken, og det bliver kun værre herfra, forudser eksperterne.
Boligpriserne i Malmø er i år faldet med 11,2 pct., og ejerlejlighedsmarkedet i Stockholm har det markant hårdere end i København.
“Vi forventer, at priserne vil fortsætte nedad i et godt stykke tid, og vi skønner, at vi vil være langt inde i 2023, før vi ser nogen stabilisering,” siger Ylva Forsberg, der er analytiker i Nordic Credit Rating.
Blandt de nordiske lande er netop det svenske boligmarked kastet ud i den største storm, fortæller Christian Hilligsøe Heinig. Han er cheføkonom i Realkredit Danmark og mener, at flere modvinde har ramt det svenske boligmarked.
Dels steg boligpriserne mere under coronakrisen end i resten af Norden, og så rammer de højere renter hurtigere i Sverige, fordi man oftest har finansieret boligen med banklån og helt kort rentebinding.
“Vi forventer de største prisfald på det svenske boligmarked. Svensk økonomi er umiddelbart hårdest ramt i Norden. De kæmper lige nu med rigtig høj inflation, og samtidig er økonomien mere sårbar over for stød udefra. Vi er mere modstandsdygtige i Danmark,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
I Danske Bank forventer man prisfald på svenske boliger på i alt 20 pct. fra niveauet før corona i 2019, og alene i 2023 forventer banken, at de svenske huspriser skal falde yderligere 8 pct. I Danmark forudser man prisfald på 6 pct. i 2023.
I Nordea har man i en spritny renteprognose for det svenske boligmarked meldt om stigende renter i de kommende måneder. Lige nu ligger listeprisen for et lån med bare tre måneders binding på 4,3 pct., mens man i juni 2023 forventer, at renten krydser 5 pct. Låntypen binder renten fast i tre måneder og er et af de allermest populære lån i Sverige. Det gør husholdningerne enormt sårbare over for rentestigninger.
Gaspedal under corona
I ratingbureauet Nordic Credit Rating forklarer Ylva Forsberg, at det svenske boligmarked for alvor tog fart under coronakrisen. Af frygt for at coronakrisen skulle ramme det svenske boligmarked, valgte man at lempe for svenskernes lånebetingelser. Det pustede endnu mere til et glohedt boligmarked.
“Lige i starten af pandemien suspenderede regeringen kravet om afdrag, og det kom først tilbage i september 2021. Det drev virkelig prisudviklingen. Efter kravet blev fjernet, tog priserne fart, og det var først, da kravet blev genindført, at de begyndte at flade ud,” siger hun.
Optimismen på boligmarkedet blev forstærket af, at Riksbanken helt op til starten af 2022 forsikrede befolkningen om, at rentestigninger var noget, der lå langt ude i fremtiden.
“Folk havde ikke nogen indikation af, at renterne ville stige. Riksbanken sagde, at renten ikke ville komme op før 2024. Men i begyndelsen af februar begyndte inflationsrisikoen at blive et problem, og det blev helt tydeligt, at Riksbanken ville blive nødt til at hæve renten, og siden da er det gået utrolig hurtigt,” siger Ylva Forsberg.
I løbet af den svenske valgkamp, der i september mundede ud i en ny regering med Moderaternas Ulf Kristersson i spidsen som statsminister, blev det svenske boligmarked brugt aktivt. Her lovede den nu nye regering, at man havde i sinde at suspendere afdragskravet igen for at komme det blødende boligmarked til undsætning.
Det blev dog modtaget med meget stram mine fra den svenske centralbankdirektør, Stefan Ingves, forklarer Ylva Forsberg. Han gjorde det i valgkampen helt klart, at ethvert politisk tiltag, der vil modarbejde Riksbankens inflationsbremsende arbejde, kun vil forlænge pinen.
“Riksbanken har gjort det helt klart, at hvis afdragskravet bliver suspenderet igen, så vil renten bare stige endnu mere,” forklarer analytikeren.
Ifølge Ylva Forsberg er salgsaktiviteten på det svenske boligmarked lige nu på det laveste niveau siden 2013.
