Danske Bank aktie er steget over 30 pct den seneste måned – faktisk handlede aktien under 90 i starten af oktober.

Og analytikerne forventer nu, for første gang, at Danske Bank kan levere den målsatte egenkapitalforretning i 2023 – ikke den nedrevidere 8,5-9 pct. målsætning fra oktober 2021 men faktisk i toppen at den oprindelige 9-10 pct. målsætning (baseret på 11 estimater, der er opdateret efter regnskabet).

Hvorfor kalde den nuværende Danske Bank-chef "Lucky Egeriis"? Fordi fremgangen primært skyldes en udefra kommende ting: Nationalbankernes rentestigning, der hidtil har øget renten fra minus 0,60 pct til plus 1,25 pct. Og det forventes at renten stiger til mindst 2 pct i slutningen af i år eller begyndelsen af 2023.

Uden disse rentestigninger er det nok yderst tvivlsomt om Danske Bank havde haft nogen chance for at nå sin økonomiske målsætning for 2023.

Lucky Egeriis er en analog til en analytiker fra Citigroup, der i 2014 skrev en analyse med overskriften "Lucky Mr. Borgen", med henvisning til Danske Banks daværende topchef.

Storaktionæren

Rettelig burde det dog nok mere være Lucky AP Møller Holding, bankens klart største aktionær.

Hvorfor AP Møller Holding (APMH)? Fordi APMH efter advokatfirmaet Bruun & Hjejles hvidvask-rapport i september 2018 satte sig i førersædet i Danske Bank. Thomas Borgen valgte selv at tage sit tøj og gå – han tog det moralske ansvar for hvidvasksagen, om end advokatrapporten frikendte ham juridisk – nu venter vi på om retten i Lyngby når samme konklusion i et sagsanlæg fra en gruppe investorer.

Ny topledelse

Daværende bestyrelsesformand Ole Andersen blev sat fra bestillingen i december 2018, og erstattet af den erfarne embedsmand Karsten Dybvad, der dog manglende enhver erfaring fra at lede at en børsnoteret virksomhed. Som adm. direktør kom hollandske Chris Vogelzang, mens APMH’s investeringsdirektør Jan Thorsgaard Nielsen blev indsat som næstformand. APMH tog ejeransvaret, og satte det nye team der skulle bringe Danske Bank videre efter hvidvaskskandalen.

Var det nogen succes? Vogelzang forlod Danske Bank efter at en hollandsk hvidvasksag indhentede ham, og Danske Banks finanser var langt fra på rette spor mens Vogelzang sad for enden af bordet mellem juni 2019 og april 2021. Mrd det resultat, at analytikerne i gennemsnit nedjusterede indtjeningsforventningerne med i alt 41 pct. målt på den forventede fremtidige indtjening pr aktie.

Karsten Dybvads indtog i Danske Bank var med transparens og vask af beskidt vasketøj i fuld offentlighed – vist ikke noget der har været prøvet af nogen bank tidligere. Første beskidte vasketøj var Flexinvest skandalen, hvor Danske Bank indrømmede at ledelsen havde kendskab til, at man solgte investeringsprodukter med et forventet negativt afkast til kunder.

Gjorde andre banker det samme? Finanstilsynet undersøgte, men lad os kalde konklusionerne vage. Man sad tilbage med indtrykket af det eneste unikke i Flexinvest skandalen var, at Danske Bank indrømmede miseren, mens andre banker gemte sig under forskellige kreative undskyldninger, herunder ikke mindst brugte Rådet for Afkastforventninger som figenblad.

Finanstilsynet valgte tilsyneladende at koncentrere sig om Danske Bank og lod de andre slippe. Det gjorde Jesper Nielsen, der i en kortere periode havde passet jobbet som midlertidig topchef dog ikke – han røg ud, og med ham måske det sidste kontinuitet og kendskab til dansk bankdrift der var tilbage i Danske Banks direktion. Husk på at Carsten Egeriis på det tidspunkt havde 17 års international erfaring, og begrænsede to års erfaring fra en dansk institution.

Overskriften på Dybvad var relationerne til statsadministrationen og det politiske system, og en forhåbning om at han kunne forbedre disse. På denne opgave skuffede han fælt, men det blev også en uriaspost da den socialdemokratiske regering tog over, og fortsatte den hetz imod banksektoren, som havde været så succesfuld op til valget. En hetz der meget forståeligt ramte ikke mindst Danske Bank.

Ny-ny formand

Efter 3,5 års oprydning forlod Dybvad i marts Danske Bank – en oprydning der nok skabte mere kaos end afklaring. Som formildende omstændighed var de nye store sager alle noget der hidrørte fra tiden inden Dybvad. Men en pænt opryddet bank forlod Dybvad på ingen måde.

I stedet blev Martin Blessing ny bestyrelsesformand. Han kom med en næsten 20-årig karriere i tyske Commerzbank, der måske er Nordeuropas dårligst drevne bank de seneste 15-20 år - og fra en kort afstikker til UBS mellem 2017 og 2019. APMH havde forsøgt med hollandsk topchef, der endte med at blive væltet af en hvidvasksag fra hans tidligere arbejdsplads, men var tilsyneladende ikke så afskrækket, at man nu ikke ville prøve med tysk bestyrelsesformand, der i bagage havde både en milliardbøde for hvidvask i hans tid som adm. direktør i Commerzbank og ved udpegnningen potentielt kunne blive inddraget i sag om ulovlig refusion af udbytteskat.

Hvidvasksag lukket

Blessing er pt. svær at vurdere. Han første synlige gerning er formodentlig at sætte et punktum for Estland skandalen med en rekordhøj bøde 15,5 mia kroner til primært de amerikanske myndigheder. Men med hvidvasksagens lukning, formentlig inden årets udgang, er der sat et punktum for den sag der foranledigede APMH til at gribe taktstokken i oktober 2018 og de facto sætte sig på magten i banken.

Uden rentestigninger ville der nu blive varmet op til forventninger for 2023, der ikke ville matche den oprindelige plan. så det er nok mest den største aktionær, der er den heldige, og ikke topchef Carsten Egeriis.