ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank-aktien dykker efter melding fra JPMorgan

Aktionærerne i Danske Bank vågnede tirsdag morgen op til en negativ melding fra amerikanske JPMorgan, der har sænket både kursmålet og anbefalingen for den danske storbank.

I et ellers roligt marked for store danske bankaktier faldt Danske Bank med 3,36 pct. fra morgenstunden og frem til kl. 12.

JP Morgans analytikere har regnet sig frem til, at en aktie i Danske Bank burde koste 95 kr. og ikke længere 110, som hidtil havde været JPMorgans kursmål på Danske Bank.

Negativt potentiale

Dermed ser JPMorgan ifølge Marketwire et negativ potentiale på 12,6 pct. i Danske Bank-aktien, når man sammenligner med mandagens lukkekurs på 108,75 kr.

Den amerikanske finanskæmpe ændrede samtidigt anbefalingen for Danske Bank-aktien fra ”neutral” til ”undervægt”.

En aktie i Danske Bank koster tirsdag middag 105,10 kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis