Kraftige forøgelser af bankernes kapitalbuffere siden Finanskrisen i 2008 og adskillige beståede stresstests får Nationalbankdirektør, Lars Rohde, til at have en rolig hånd, når det gælder den finansielle sektor herhjemme.

Det er selv om dansk økonomi skulle havne i den recession, som banken selv spår rammer dansk økonomi næste år.

”Den danske banksektor er historisk godt rustet til en nedgang i økonomien, og det skal derfor gå meget galt i økonomien før det for alvor bliver alvorligt,” svarer nationalbankdirektøren i en kort samtale på bagsiden af onsdagens pressemøde efter bankens halvårlige økonomisk status.

Obduktionen af finanskrisen afslørede, at der var brug for langt skrappere krav til, at bankerne faktisk havde lagt kapital til side, der kunne absorbere tab og tænkte på, at deres beholdninger af obligationer faktisk kunne sælges, hvis de fik brug for likviditet.

Det er der blevet rettet op på, og samtidig har Finanstilsynet stillet skarpt på, hvor gældsatte boligejerne må være, og hvad de skal have råd til. I dag kan boligejere højest belåne 95 pct. af deres bolig, mens der principielt ikke var en øvre grænse før krisen, mens bankerne det sidste årti har været forpligtiget til at teste om boligkøbere havde råd til at betale et fastforrentet lån med en rente på mindst 4 pct. med afdrag.

Er stigende renter godt for banksektoren?

”Det øger helt klart bankernes indtjening,” vurderer Lars Rohde.

Skidt indlånsmarginal

Historisk har bankerne fulgt indlånsrenten på deres indlån, som frem til 2012 var positiv. Dette forhold ændrede sig for ti år siden, hvor bankernes indlånsrente i Nationalbanken gik i minus uden at bankerne umiddelbart sendte de negative renter videre til privatkunderne, men kun til erhvervskunderne.

Jyske Bank brød denne praksis syv år senere i 2019, hvor man som første danske bank, begyndte at opkræve negative renter på indlån fra privatkunderne, med argumentet om at de tabte for mange penge på de negative renter.

”De seneste ti år har marginalen på indlånsrenter haft det forholdsvist skidt,” konstaterer Lars Rohde om den negative renter på indskudsbeviser i Nationalbanken, som følge af det faldende globale renteniveau.

Skulle det komme til, at vi igen ser negative indlånsrenter, er der så noget at bankerne kan gøre smartere?

”Nej, jeg tror både at bankene og vi har fundet ud af, at der ikke er så stor forskel på lave positive renter og negative renter. I en fremtidig situation vil vi igen gå med ned i negativt territorium,” siger Lars Rohde, der i øvrigt selv går på pension den 1. februar næste år.

Er den nuværende udvikling i renten sundt for det finansielle system?

”Økonomier går lidt op og ned. Kunstarten er at sørge for at udsvingene ikke bliver for store, hvilket vi har været relativt gode til i Danmark,” mener Lars Rohde.

Nationalbanken har fastkurspolitikken med kronen over for euro som det overordnede mål og har som væsentligste hjælpemålsætning lige nu, at en ventet dansk inflation i år på 8,6 pct. skal tæmmes.

”Vi har en højere inflationsrate end man har i en række andre lande. Det skyldes simpelthen gennemslaget er hurtigere. Vi har for eksempel ikke sænket benzinpriserne, som tyskerne gjorde hen over sommeren og ikke lagt låg på andre typer af energipriser. Prisstigningerne er røget relativt hurtigt ud til forbrugerne,” slutter nationalbankdirektøren.