Reguleringen er blevet for tung, og det er skadeligt for både pengeinstitutter og resten af samfundet.

Sådan lyder meldingen fra den tidligere erhvervsminister og socialdemokrat, Henrik Sass Larsen, der i dag er direktør for kapitalfondenes forening Aktive Ejere.

“I øjeblikket regulerer man ned i detaljen i nogle meget marginale problemstillinger, som aldrig nogensinde har været et problem i forbindelse med finansielle kriser, og som sandsynligvis ikke bliver det i fremtiden. Bankerne bruger uendelige ressourcer på det,” siger Henrik Sass-Larsen, der som Christiansborg-politiker ellers var med til at stramme grebet om bankerne efter finanskrisen.

Henrik Sass Larsen peger blandt andet på de omfattende dokumentationsregler omkring kendskabet til kunderne, som bankerne skal følge – det såkaldte kyc-regelsæt. Specifikt peger han på, at kriminelle bagmænd ikke benytter sig af helt almindelige danskere som stråmænd, hvis de skal hvidvaske penge.

I starten af december i år var det Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank og formand for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, der meldte ud, at bankerne ifølge lobbyisterne er blevet oversvømmet af nye love og krav:

“Derfor siger vi fra, når vi kan se, at noget regulering ikke virker efter hensigten. Det må aldrig blive regulering for reguleringens egen skyld,” sagde Carsten Egeriis på Finans Danmarks årsmøde.

Sange foran pølsevognen

For at lette noget af regelbyrden mener Henrik Sass-Larsen, at der bør oprettes et råd bestående af tidligere bankfolk. Dem skal bankerne henvende sig til, hvis der er regler, der er uhensigtsmæssige og unødvendige.

“Sæt nogen ind, som er beskikket af ministeren, og som man helt ubureaukratisk kan appellere til i forhold til overimplementering eller for stram regulering. Rådet har så indstillingsret overfor ministeren, for hvis de har det, så skal ministeren forholde sig til det. Det er et sted, hvor embedsmændene kan blive omgjort,” siger Henrik Sass-Larsen.

Sass Larsens forslag til et råd minder om Retsplejerådet, der siden 1961 har givet indstillinger justitsministeren til ændringer af retsplejeloven, hvis rådet har fundet behov for det.

Ifølge ham er der i dag ikke nogen, der lytter, når banksektoren råber højt om for stramme regler.

“Man kan ligeså godt stille sig ned foran pølsevognen og synge arbejdersange. Der er ingen, der gider at lytte til det. Ingen overhovedet,” siger Henrik Sass Larsen.

Lars Krull, der er bankekspert på Aalborg Universitet, vurderer dog ikke umiddelbart, at der er behov for det. Han påpeger, at reguleringen er med til at sikre en stabil og robust banksektor.

“Han kalder jo på mindre regulering af bankerne, og vejen dertil er mere regulering af den politiske proces. Det synes jeg egentlig er noget pjat,” siger Lars Krull, der mener, at adgangen til det politiske system er både rimelig og afbalanceret.

Kedelig bankdrift

Som erhvervsminister sagde Sass Larsen, at det godt måtte være kedeligt at drive bank. Det mener han også den dag i dag. Men der er alligevel behov for, at man kan gå dele af lovgivningen efter i sømmene.

I 2014 sagde du, at man var færdig med at regulere. Hvornår går det galt?

“Meget af det kan man først se, når det begynder at virke. Lovgivere kan jo have en masse gode intentioner, og så lige pludselig løber det løbsk. Man så skal man rette op på det,” siger Sass Larsen.

Kapitalfondsdirektøren peger ligeledes på for høje kapital- og ledelseskrav som noget, der burde gås efter i sømmene.