I marts i år blev to breve sendt fra Texas i USA til Nordeas hovedkvarter i Finland og Danske Banks på Holmens Kanal midt i København.
Her blev de to store nordiske banker advaret om, at de risikerede at blive sat på en sort liste. Den trådte i kraft i onsdags og betyder, at offentlige texanske pengekasser som eksempelvis pensionsfonde skal sælge de Nordea- og Danske Bank-aktier, som de ejer i dag.
Børsen har brevene, der er dateret 16. marts. Af begge fremgår det, at den økonomiske chef i Texas, republikaneren Glenn Hegar, ud fra offentligt tilgængelige informationer går ud fra, at Nordea og Danske Bank boycotter energiselskaber.
“Den økonomiske chef (i Texas, red) anmoder om, at din virksomhed besvarer følgende spørgsmål inden for 61 dage efter modtagelsen. Din virksomheds manglende besvarelse af disse spørgsmål vil resultere i en formodning i henhold til Texas-lovgivningen om, at din virksomhed boykotter energiselskaber,” skriver Glenn Hegar til Nordea og Danske Bank.
Ifølge texanerne svarede bankerne aldrig på brevet, og derfor er de havnet på den sorte liste med blandet andet Blackrock og UBS. De er i alt ti virksomheder på listen.
Danske Bank har inden Børsens deadline ikke svaret på, om man har givet texaneren en tilbagemelding. I Nordea oplyser man, at det ikke er sikkert, at brevet nogensinde er nået frem til de rette personer, da det er sendt til en hovedbrevkasse. Derfor har man ikke svaret. Derudover har man ingen kommentarer i Nordens største bank.
Skåret kraftigt ned
I sidste uge beskyldte Glenn Hegar Nordea og Danske Bank for at være med til at tvinge en esg-dagsorden igennem bag lukkede døre:
“Miljø, social og virksomhedsledelse-bevægelsen (esg) har produceret et uigennemskueligt og perverst system, hvor nogle finansielle virksomheder ikke længere træffer beslutninger i deres aktionærers eller kunders bedste interesse: I stedet bruger de deres økonomiske indflydelse til at tvinge en mørklagt social og politisk dagsorden igennem,” sagdeGlenn Hegari en pressemeddelelse.Talcitat
De to banker har da også skåret kraftigt ned på deres eksponering mod oile- og gasindustrien de seneste år. Begge banker har et mål om at nå til nettonul-udledning af CO2-gasser i 2050 – både fra de penge, de låner ud og dem de investerer via fonde.Danske pensioner støtter indirekte klimafornægtelse
Derfor næsten halverede bankerne deres samlede eksponering mod de sorte industrier fra2019 til 2022.
“Størstedelen af den globale CO2-udledning kommer i dag fra den globale energiproduktion, og verden har derfor behov for i langt højere grad at anvende vedvarende energikilder, blive mere energieffektiv og udfase brugen af fossile brændsler. Vi fortsætter dialogen med vores kunder og interessenter for at kunne understøtte denne nødvendige transition,”lød det fra Samu Slotte, chefen for bæredygtig finansiering til Børsen.
For tidligt
En af de pengekasser, der ifølge den texanske lovgivning ikke længere må investere i Danske Bank og Nordea, er Teacher Retirement System of Texas (TRS). Det er en statslig pensionsfond for texanske lærere og er ifølge dem selv verdens 20. største pensionskasse. Blå-bog
Pensionskassen ejede Danske Bank-aktier for 418.000 dollar ved udgangen juli, mens lærerne havde for 2,1 mio. dollar Nordea-aktier.
Efter bandlysningen i sidste uge har pensionskassen 30 dage til at oplyse den økonomiske chef i Texas om aktiebeholdningerne.
“Indtil da er det for tidligt at give endelige oplysninger om potentielle konsekvenser,” skriver TRS til Børsen.
