ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankaktier skyder i vejret efter endnu en opjustering

Med Sydbank i front stiger de største danske bankaktier markant tirsdag morgen. Det sker, efter at Sydbank sent mandag opjusterede forventningerne til 2022-resultatet.

Så sent som i sidste uge opjusterede også Jyske Bank forventningerne til årets resultat.

I den tidlige handel tirsdag er Sydbank oppe med knap 7 pct., mens Ringkjøbing Landbobank stiger med mere end 6 pct., og Spar Nord Bank-aktien er oppe med 5 pct.

Også Jyske Bank, Danske Bank og Nordea Bank er i plus. De to sidstnævnte kommer med regnskab senere denne uge.

Det samlede OMX Copenhagen Banks-indeks stiger med 3,3 pct., mens C25-indekset stiger med 1,1 pct.

Flyvende fra start i 2022

I det hele taget er de største danske bankaktier kommer flyvende fra start i 2022.

Ser man på udviklingen år til dato, er Sydbank i skrivende stund oppe med 35 pct., mens Jyske Bank er steget med 22 pct. siden årsskiftet. Spar Nord Bank-aktien er i samme periode steget med 16 pct.

De stigende renter har tidligere været nævnt som en af flere mulige forklaringer på, at bankaktierne er begyndt at bevæge sig opad. Dertil kommer, at både Jyske Bank og Sydbank nu har opjusteret, bedst som bankernes regnskabssæson skulle til at gå i gang.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis