Sæt i gang; I det ene ringhjørne har vi den hidtil yngste franske præsident, 44 år og forsvarende. Han har store visioner for et aktivt Frankrig i EU og Nato. Hjemme bryster han sig af den laveste ledighed i 14 år. Og i den økonomiske politik vil han fortsætte sin reformkurs, bl.a. med et omstridt forslag om at hæve pensionsalderen. I det andet hjørne har vi en kvinde af kendt politisk familie, 53 år og udfordrer. Hun vil betale mindre til EU og forlade Nato. Men i valgkampen taler hun mest om det nære; stigende priser og faldende købekraft. Hun lover at lempe skatter og give mere i løn til lærere og hospitalsansatte.

Der er meget på spil, når Emmanuel Macron og Marine Le Pen de næste 14 dage dyster om magten. Et præsidentvalg, der falder på et afgørende tidspunkt – midt i Putins angreb på Ukraine, tårnhøj inflation og den største europæiske sikkerhedskrise i årtier.

Søndag aften gik de to forhåndsfavoritter videre til anden valgrunde med hhv. 27,6 pct. og 23,4 pct. af stemmerne. Og Tara Varma, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, skrev i en mail til Børsen, at hun forventer en “ekstremt hård valgkamp” de næste to uger. Macron advarede på valgaftenen: “Tag ikke fejl, intet er afgjort” – mens Le Pen sagde, at det er “to modsatrettede visioner”, som de ca. 48 mio. vælgere nu skal tage bestik af. Her er seks vigtige punkter i slaget om Frankrig.

Hvad gør venstrefløjen?

De to gamle partier, socialistpartiet og det borgerlige parti, måtte begge notere sviende nederlag, selvom de historisk har leveret stribevis af franske præsidenter. Til gengæld leverede venstrefløjens Mélenchon et uventet stærkt resultat med 22 pct. Så det første store spørgsmål er nu, hvor venstrefløjens mange vælgere går hen – hvis de da går nogen steder og ikke bliver på sofaen i anden runde.

Selv undlod Mélenchon søndag at give sin direkte støtte til Macron, men sagde klart til sine tilhængere, at de i hvert fald ikke skal støtte Le Pen: “Vi må ikke give en eneste stemme til fru Le Pen,” råbte han adskillige gange i sin tale. En måling fra instituttet Harris Interactive viser, at tæt på halvdelen af Mélenchons vælgere ikke har nogen foretrukken kandidat her og nu.

Tæt duel

Ved det seneste præsidentvalg i 2017 var det også Macron og Le Pen, der gik videre til anden runde. Dengang var Macron et friskt og uprøvet navn. Nu har han en anden rolle med fem års beslutninger i bagagen. Og han har historien imod sig: Siden Chirac i 2002 er ingen fransk præsident blevet genvalgt.

â‹â‹Macron vandt stort i 2017 med 66 pct. af stemmerne, men denne gang har målinger både før og efter første valgrunde vist et langt tættere løb. Macrons forspring er i enkelte målinger helt nede på 51-49, mens han i et gennemsnit af målinger hos Politico ligger på 53 pct. mod 47 til Le Pen. I flere målinger er forskellen inden for den statistiske usikkerhed, hvad der helt sikkert giver Le Pen-lejren fornyet motivation: For første gang er magten i Europas næststørste økonomi reelt inden for rækkevidde.

To syn på verden

For dansk erhvervsliv er det franske marked langtfra så stort som det tyske – men det er et marked i vækst og med muligheder inden for danske styrkepositioner som grøn omstilling og digitalisering. Samtidig er Frankrig efter brexit blevet en endnu mere central spiller i EU. På valgaftenen sagde Macron igen og igen, at Frankrig skal spille en stærk og aktiv rolle i Europa og i verden.

Le Pen ønsker til gengæld at skrue ned for betalingerne til EU og helt forlade Nato. Hun vil også have en folkeafstemning om, hvorvidt fransk lov står over EU-retten – det samme spørgsmål, som har bragt EU i åben konflikt med Polen. Hvis hun vinder, vil det åbenlyst betyde en helt ny fransk linje såvel i EU som i den vestlige alliance over for Rusland.

Marine Le Pen mødte præsident Putin i 2017 og har ligesom andre ledere på den europæiske højrefløj haft en Rusland-venlig linje. Hun har taget klart afstand fra invasionen i Ukraine, men har også afvist sanktioner mod russisk gas og olie, med henvisning til at det vil koste dyrt for franskmændene. Det er velkendt, at Le Pens parti i 2017 fik et lån i en russisk bank til at føre valgkamp. I Ungarn har det dog vist sig, at man godt kan vinde et valg, selvom man indtil for nylig var en af Putins venner i Europa. Nu er spørgsmålet det samme til de franske vælgere.

Pensionsalder og høje priser

På grund af krigen i Ukraine har Macron kun ført sporadisk valgkamp de seneste uger. Men nu skruer han op for aktiviteterne og drog mandag til det nordlige Frankrig, som er en højborg for Le Pen. Macron kommer givet til at tale mere om stigende priser de næste uger. Men han holder også fast i sit valgløfte om at hæve pensionsalderen i Frankrig fra 62 til 65 år, ligesom han lover flere reformer på arbejdsmarkedet. Han vil samtidig lempe skatter for både erhvervsliv og husholdninger, og han lover fuld beskæftigelse inden for den næste femårige valgperiode.

Ekstremisme

Marine Le Pen arvede fløjpartiet Front National fra sin far, men har genskabt det i en mindre radikal udgave under et nyt navn. Hun går dog fortsat til valg på at begrænse indvandringen og forbyde kvinder at bære tørklæde i det offentlige rum. I et markant citat har hun kaldt tørklædet for “en uniform for en totalitær ideologi” og har sagt, at det skal udløse bødestraf “på samme måde, som det er ulovligt at glemme sikkerhedsbæltet”.

Udover forholdet til Putin kommer Macron til at slå på, at Le Pen bag den nye facade stadig er for racistisk og radikal til at indtage Élysée-palæet. Om 14 dage ved vi, hvad vælgerne mener.