Facebook med en aktuel markedsværdi på ca. 520 mia. dollar er under et voldsomt politisk og juridisk pres, samtidig med at stifter og hovedaktionær Mark Zuckerberg kæmper for at lancere Libra, Facebooks helt egen kryptovaluta.

Onsdag stillede Mark Zuckerberg for anden gang op til en høring på Capitol Hill. Foran House Financial Services Commitee i Repræsentanternes Hus måtte han især forsvare de fremskredne planer om at lancere Libra, en kryptovaluta, hvor mere end håndfuld af de oprindelige store globale partnere i lyset af politisk og regulatorisk modstand allerede er stået af.

"Jeg er overbevist om, at det (Libra, red.) er noget, der skal konstrueres, men jeg forstår, at vi lige nu ikke er den ideelle budbringer," siger Zuckerberg i sine indledende kommentarer.

Hans noget defensive udgangspunkt skyldes, at Facebook har vokset sig så stor, at det politiske pres for at få virksomheden med en række sociale platforme delt op i mindre enheder er tiltagende.

Letita James, statsadvokat i New York, sagde tirsdag i en erklæring, at der nu pågår undersøgelser mod Facebook for monopolmisbrug hos 47 amerikanske statsadvokater. En del var sammen med føderale myndigheder samlet i New York mandag for at undersøge, hvordan man kan udarbejde det mulige juridiske grundlag for en sag om misbrug af et monopol, siger kilder til wsj.com.

Under onsdagens høring blev Zuckerberg gentagne gange mindet om Facebooks involvering i skandaler om russisk involvering i valgkampen i 2016, om påstået diskriminering i forbindelse med boligansøgninger og databeskyttelse.

Men det store emne var det nye valutaprojekt. I sit forsvar for Libra spiller han åbenlyst på den igangværende handelskrig med Kina – der støttes af begge partier i Kongressen – og den udbredte amerikanske frygt for, at Kina på mange områder bliver verdens førende nation.

Han argumenterer over for Kongressens udvalg for finansielle serviceydelser bl.a. med, at "Kina er hastigt i færd med at lancere lignende idéer i de kommende måneder. Libra vil især blive garanteret af dollar, og jeg er af den overbevisning, at det vil øge USA’s finansielle førerrolle og vore demokratiske værdier og tilsyn over hele verden."

Men kritikken af Libra er koncentreret om præcis den modsatte vurdering. Nemlig, at Libra vil kunne anvendes til hvidvask og til finansiering af bl.a. terror og narkohandel. Samt, hvis Libra får den udbredelse, som Mark Zuckerberg har ambitioner om, vil underminere dollar som verdens førende reservevaluta og i øvrigt gøre det endnu sværere at oprette beskyttelse af privates data. Fordi man i givet fald også vil kunne høste data om indkøb og forbrug til at tegne profiler, der kan sælges til annoncører.

Mark Zuckerberg siger i de forberedte svar til Kongressen, at Facebook vil samarbejde med USA’s centralbank, Federal Reserve, og at man på igen måde vil lade Libra "påvirke pengepolitikken."

Samtidig argumenterer den 35-årige mangemilliardær med, at han med Libra er på vej til at hjælpe mennesker i bl.a. fattige, tredjelande, hvor bankkonto og betalingskort langt fra er nået ud til alle mennesker.

"Mange mennesker betaler alt for høje omkostninger – og må vente alt for lang tid – for at sende penge hjem til deres familier i udlandet. Systemet fungerer ikke for dem. Den finansielle industri stagnerer, og der er ingen digital finansiel arkitektur til at understøtte den innovation, vi har brug for," forklarer Mark Zuckerberg.

Kimen til Libra er født hos Facebook. Men man forsøger alligevel at skabe afstand i form af datterselskabet Calibra, der sammen med ca. en snes partnere skal drive projektet. Desuden forsøger Facebook som udgangspunkt at komme kritik i forkøbet ved at love at "separere sociale og finansielle data."

I præsentationen af Libra står desuden, at det skal være en "selvstændig, nonprofit medlemsbaseret organisation."

Libra placeres på neutral grund

Placeringen af Libra Association i Geneve i Schweiz antyder i sig selv, at Facebook og de øvrige nu 20 initiativtagere til at skabe en privat kryptovaluta vil forsøge at undgå regulering.

Det mener Morten Bay, ph.d. i informationsvidenskab, der i DJØF-bladet skriver, at i det neutrale Geneve hører "nonprofitorganisationer netop hjemme for at undgå politisk indflydelse fra nationalstater."

Morten Bay, der forsker i krydsfeltet mellem medier, teknologi og samfund ved USC Annenberg School for Communication and Journalism, Los Angeles, understreger, at "denne afstand til de eksisterende instanser, der juridisk regulerer finansmarkederne, bekymrer en del eksperter og politikere." Især fordi Libra, i modsætning til bitcoin, reguleres af private kræfter, og dens "lancering bliver mere, som hvis f.eks. Facebook-nationens 2,4 mia. indbyggere fik deres egen valuta og en nationalbank."

Morten Bay peger på to andre potentielle problemer. Det ene har allerede ramt andre kryptovalutaer, nemlig den store mængde CO2-belastende strøm, der anvendes til at skabe dem. Desuden, påpeger Morten Bay, at "måske er Libra blot et åbenhjertigt forsøg på at skabe et alternativ til et bank- og valutasystem, der holder de mindste spillere ude fra de store finansmarkeder, der foregiver at være demokratiserende," men ender med at skabe voksende ulighed.

Da Mark Zuckerberg, adm. direktør og bestyrelsesformand i Facebook, onsdag indledte en høring i House Financial Committe, tog han indledningsvis fat på netop den kritik. Og sagde, at der blandt verdens mange mennesker uden adgang til banker, også er "14 mio. amerikanere udelukket af det finansielle system."