ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert efter svenske massefyringer i betalingsgigant: ”Tyngdekraften gælder"

Klarna-topchef og medstifter Sebastian Siemiatkowski varslede mandag aften nedskæringer på 10 pct i selskaber der ellers var nået op på 7000 ansatte globalt Foto: PR
Klarna-topchef og medstifter Sebastian Siemiatkowski varslede mandag aften nedskæringer på 10 pct i selskaber der ellers var nået op på 7000 ansatte globalt Foto: PR

Den svenske betalingskomet, Klarna, sprang mandag aften noget af en bombe i betalingsindustrien, da medstifter og topchef, Sebastian Siemiatkowski, i en video fortalte sine 7000 ansatte globalt, at man er nødt til at spare 10 pct. efter et kvartal hvor underskuddet var vokset 220 pct. til 1,8 mia. kr.

Opbremsningen skyldes krigen i Ukraine, et klart fald i forbrugertilliden, en kæmpe stigning i inflationen og volatile aktiemarkeder, skriver topchefen på Klarnas hjemmeside.

Klarna der er betalingsmulighed i 400.000 butikker og har 150 mio. kunder vil samtidigt rejse 7 mia. kr. i ny kapital, men ifølge kilder som Børsens svenske søstermedie Dagens Industri har talt med, kommer Klarna til at betale med et fald i værdiansættelsen på næsten 25 pct. til 213 mi. kr. En bet for de aktionærer, herunder danske Bestseller, der har været medejere i Europas dyreste fintech.

Men foruden de nævnte årsager kan noget så gammeldags som benhård konkurrence også have ramt Klarna, der sidste forår meldte sin ankomst på det danske betalingsmarked.

Stærkt svensk betalingsmarked

Jan Horsager, forskningsdirektør I analysevirksomheden, IDC, fortæller, at det svenske marked er superstærkt når man taler globale transaktioner.

Han understreger, at Klarna er en kæmpe fintech-stjerne, selv om det ikke kræver raketvidenskab at lave digitale transaktioner længere. Blandt investorerne er Sequoia Capital, der tidligere har haft stor succes med tidlige investeringer i Apple, Cisco, Google, Linkedin, Paypal osv.

Jan Horsager forklarer, at de etablerede i betalingsbranchen, hvilket kunne være Worldline, Nets, Mastercard, Visa og så videre er kommet med på digitaliseringen. Derfor er det ikke ny teknologi i sig selv, men mere måden at håndtere transaktioner, så betyder det fortsat noget at man har volumen, erfaring og et kæmpe globalt fodaftryk.

Man skal ikke lade sig forblænde af at noget hedder fintech eller andre techs for den sags skyld, men i højere grad se på, hvad det egentlig er for en forretning, som Klarna driver, mener IDC-eksperten.

”Betalingsmarkedet er blevet benhård konkurrence. Efterhånden som de store spillere er kommet med, er det blevet et normalt marked, hvor man kæmper på lige vilkår. Derfor gælder tyngdeloven også for Klarna,” forklarer Jan Horsager.

Han siger, at når Klarna kommer med de udmeldinger, som de gør, så er det fordi at noget skal justeres.

”Rigtige renter”

Jan Damsgaard, der er professor og forfatter til bogen, ”Den Digitale Omstilling” siger, at tech-markedet kun har haft en vej, og det er op, hvor den eneste hæmsko var de etablerede spillere. Nu skal de nye spillere tænke på rigtige renter der skal betales og samtidigt forholde sig til faldende forbrugertillid.

”Efter et stykke tid, hvor der har været tryk på de etablerede spillere og de ikke har været i stand til at etablere en frontlinje, er de stoppet op, har regrupperet deres kræfter, og gør nu modstand,” siger Jan Damsgaard.

Har Klarna en fremtid i betalingsmarkedet?

”Det tror jeg, at de har, men det er t marked der inde under transaktionerne handler om hvad man gør og hvem der samarbejder med hvem,” svarer IDC’s Jan Horsager.

Mens markedet nu venter, at Klarna siger farvel til omkring 700 ansatte, og andre svenske tech-kometer, som Trustly, Storytel og Kry i foråret har sagt farvel til flere hundrede ansatte kunne man sagtens frygte for store fyringsrunder i danske fintech og i andre techs.

Jan Horsager siger, at det danske marked er mere kendetegnet ved sektorkonkurrence, og vurderer at dansk fintech tager den mere med ro, men

”Pleo er dog et eksempel på, at man sagtens kan banke afsted. Her er der også en risiko for, at successen vokser og markedet ser sig mere end mæt på en enkelt virksomhed. Men Pleo kan være eksemplet på at det kan lade sig gøre at lave virksomheder, der kan konkurrere i dette marked,” vurderer Jan Horsager.

Lidt længere hen af vejen ser han fintech for finansbranchen, som biotek har været for medicinalbranchen, nemlig, at det er et udviklingsområde.

Børsen har kontaktet Klarna for at høre om konsekvenserne for virksomheden og hvad der sker i Danmark, men har bare modtaget pressemeddelelsen, der ligger på Klarnas hjemmeside.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis