Er man en økonom i 40’erne, 50’erne eller måske 60’erne fra Københavns Universitet, vil man formentlig sagtens kunne huske professor Niels Kærgårds makroforelæsninger i starten af polit.-studiet.

Niels Kærgård fylder 80 år i denne uge, men huskes i en bredere kreds måske bedst fra sine mange år i vismandsinstitutionen, hvor han de sidste seks og et halvt år var formand.

I vismandsinstitutionen anbefalede man på daværende tidspunkt at kombinere stramme arbejdsmarkedsreformer med en mere ekspansiv finanspolitik. Det skete for at komme en arbejdsløshed på over 300.000 mennesker til livs.

“Det viste sig at være en succes,” konstaterer den tidligere overvismand.

Han husker tidligere finansminister Mogens Lykketofts ord om, at succes har mange fædre, men at fiaskoer ingen har. Derfor vil han ikke tage æren for den førte politik.

“Det er ikke nemt at vide, hvilken skefuld sukker der gør kaffen passende sød,” er ordene fra Kærgård.

Men vismandsinstitutionen er fra tid til anden også udsat for kritik. Vismændene udtalte i Kærgårds tid, at forskellen på at føre en hård fastkurspolitik og at melde sig ind i den Økonomiske Monetære Union var hårfin, hvilket affødte kritik for landsskadelig virksomhed fra flere sider.

â‹Niels Kærgård nåede at være overvismand i seks og et halvt år.

Normalt ville det være seks år, hvis man sidder der to perioder, men det blev forlænget med et halvt år grundet en del tumult efter den danske folkeafstemning om ØMU’en

“Jeg er den overvismand, der har siddet i længst tid,” konstaterer Niels Kærgård, der nu er professor emeritus.

På den faglige side husker han sin doktordisputats fra 1991. Det var en økonometrisk model for Danmark fra 1870’erne til 1980’erne. I modsætning til de økonomiske modeller adam og smec, der dengang blev anvendt i Finansministeriet og Det Økonomiske Råd og estimerede på efterkrigstal, forsøgte han at lave en model, der løb over 100 år. Senere tog store computere over og er også i dag med til at definere nye typer økonomiske modeller.

Han opfordrede på et tidspunkt sine unge studerende til at tænke stort, når de ved enden af deres studie skulle skrive hovedopgave. Det kunne være fokus på markante økonomer som Adam Smith, David Ricardo eller Karl Marx. Men Kærgårds eget forbillede er Ellen Andersen, moderen til adam- og smec-modellerne.

“Pioneren på modelbygning i Danmark var Ellen Andersen, og hun var min vejleder. Så jeg er – i en eller anden forstand – elev af Ellen Andersen,” mener han.

Hvad laver man som professor emeritus?

“At være professor er ikke et arbejde, men en betalt hobby. Selvom man ikke får betaling længere, bliver man ved med at lave noget vedrørende sinhobby,” siger Niels Kærgård, der aldrig rigtigt slipper faget.

Han har to bøger på vej. Dels er han medforfatter til en bog om landbrugets historie efter 1945, der kommer i slutningen af november. Dernæst er han redaktør og forfatter på en bog om markedsetik og religion, der udgives op til jul.

Foruden at være økonom og vismand har han også siddet i både Carlsbergs og Københavns Universitets bestyrelser.

Som vismand giver man råd, og så er der nogen, der eventuelt følger dem og fører dem ud i livet, lyder det fra Niels Kærgård.

Men i Carlsbergs bestyrelse træffer man direkte beslutninger – nogle gange meget store. Kærgård var med, da Carlsberg købte norske Orklas aktieandel ud af Carlsberg Breweries for 14,8 mia. kr. og senere købte Scottish Newcastle for en hel del mere.