ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pensionsselskab napper ny cheføkonom fra international storbank

Der er udsigt til et større sceneskift for Pernille Bomholdt Henneberg, der bliver ny cheføkonom med fokus på investerings- og markedsforhold i pensionsselskabet Velliv.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Hun kommer nemlig fra den internationale storbank Citibank i London, hvor hun har stået væretvice presidentfor global økonomi.

"Vi har ansat en stærk profil til at være Vellivs ansigt udadtil, når det handler om udviklingen på finansmarkederne og makroøkonomiske forhold. Pernille Bomholdt Henneberg er foruden at være en dygtig økonom også en fantastisk god formidler. Med sine stærke analytiske egenskaber får Pernille desuden en vigtig rolle i den løbende kortlægning af den makroøkonomiske situation i verden. Jeg er sikker på, at Pernille med sit udsyn og sin faglighed bliver et aktiv for Velliv,” siger investeringsdirektør Anders Stensbøl Christiansen i meddelelsen.

Før Pernille Bomholdt Henneberg drog til London, har hun også været økonom i Danske Bank og Nationalbanken.

"Efter mange år i centrum af finanssektoren i Europa har jeg et naturligt udsyn på verden, og ikke mindst stor interesse i, hvordan udviklingen uden for Danmark påvirker os her i landet. Den viden glæder jeg mig til at dele med Vellivs kunder og med alle andre som vil lytte med,” siger hun i meddelelsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis