Først en nedjustering, så en opsigelse og til sidst en rapport om hvidvask for milliarder i bankens estiske filial.

Onsdag den 19. september 2018 var på ingen måder god for Danske Bank, hvor hvidvasksagen nåede en slags foreløbig kulmination, efter en række opsigtsvækkende afsløringer i først Berlingske og flere andre medier.

I den første meddelelse den onsdag morgen meddelte banken, at den skar 1,5 mia. kr. af forventningerne til årets resultat, fordi man ikke ville tjene penge på økonomisk kriminalitet som den, der var foregået i Estland. Talcitat

I den næste meddelelse trak Thomas F. Borgen sig som topchef i Danske Bank:

“Det har gennem et stykke tid været klart for mig, at det vil være det rigtige, men når jeg ikke har truffet beslutningen tidligere, er det fordi, jeg har følt et ansvar for at lede banken igennem denne krævende periode frem mod fremlæggelsen af undersøgelserne,” lød det fra Thomas Borgen i selskabsmeddelelsen.

Og den sidste meddelelse indeholdte den 200 mio. kr. dyre advokatrapport udarbejdet af Bruun & Hjejle om de kritisable hvidvaskforhold, der havde udspillet sig i den estiske filial og årsagen til den efterfølgende “krævende periode” for banken.

Den slog fast, at Thomas Borgen havde levet op til sit juridiske ansvar.

Problemer fra start

Problemerne begyndte allerede i 2006, hvor Danske Bank købte finske Sampo Bank, der også havde en lille estisk datterbank, for 30 mia. kr.

I Estland var der en portefølje af kunder, der ikke var fra Estland, men i stedet russere, folk fra Kazakhstan og fra andre tidligere sovjetlande.

Den russiske centralbank advarede allerede dengang Danske Bank via Finanstilsynet om, at der i porteføljen foregik mulig “skatte- og momsunddragelse” og “kriminel aktivitet i sin reneste form – inklusive hvidvask”. Men der skulle gå helt indtil 2014, før banken tog affære og begyndt at smide de mistænkelige kunder ud.

I 2015 var den sidstenon-resident-kunde fortid i banken. Men indtil da strømmede 1500 mia. kr. gennem banken, uden at man havde haft godt nok styr på, hvem der stod bag overførslerne.

En intern undersøgelse i Danske Bank viste, at forsvaret mod hvidvask “både i filialen og på koncernniveau, havde svigtet.”

Myndigheder i USA, Danmark, Estland og Frankrig gik i samme år gang med at undersøge, hvad der var foregået i Estland.

Halvering af kurs

Sagen har haft store konsekvenser i banken og for dens værdi. En aktie i Danske Bank er næsten 57 pct. mindre værd nu, end den var før Berlingske lavede de første afsløringer. Siden har banker generelt set haft deres at slås med i form af negative renter og stigende omkostninger. Men i samme periode har det samlede indeks af europæiske banker blot tabt 27 pct. i værdi.

Danske Banks direktion blev også barberet voldsomt af sagen. Tidligere økonomidirektør i banken, Henrik Ramlau-Hansen, der også var formand for Finanstilsynet, stoppede begge steder, Det samme gjorde Lars Mørch, der var direktionsmedlem og i en periode havde ansvaret for bankens udenlandske aktiviteter.

Ole Andersen, der dengang var bestyrelsesformand, blev i december 2018 fyret af hovedaktionæren A.P. Møller Holding på en ekstraordinær generalforsamling i DGI Byen midt i København, hvor Karsten Dybvad tog over.

16 år efter at Danske Bank købte porteføljen med de mistækelige kunder i Estland, er der nu den afgørelse, som både banken, investorerne og det danske samfund har ventet på.– spørgsmålet er, hvor lang tid det tager,