ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikansk krypto-børs venter overskud forud for stor børsnotering

Coinbase, der er den største amerikanske børs til handel af kryptovaluaer, er kommet med prognoser for indtjeningen for første kvartal en uge før en børsnotering, der kan give selskabet en værdi på 90 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Coinbase Global venter i første kvartal at kunne fremvise et overskud på 730 til 800 mio. dollar samt en omsætning på 1,8 mia. dollar, viser de foreløbige tal for kvartalet.

Dermed kan omsætningen i første kvartal overgå omsætningen på 1,3 mia. dollar for hele 2020. Coinbase havde 56 mio. verificerede brugere i kvartalet, hvoraf kun 6 mio. gennemførte handler hver måned.

Det bemærkes meddelelsen, at forretningen er meget uforudsigelig, idet den er påvirket af volatiliteten i krytptovalutaerne, og Coinbase har derfor skitseret tre forskellige scenarier for det månedlige antal handlende brugere.

Det mest optimistiske scenarie lyder på 7 mio. af den slags brugere, mens det mest pessimistiske lyder på 4 mio.

Selskabet har planer om at lade sig børsnotere på Nasdaq-børsen den 14. april, og det vil være den første for et stort kryptoselskab.

Coinbase, der blev grundlagt i 2012, var ifølge Bloomberg News værdisat til 90 mia. dollar i sin sidste uge før børsnoteringen på Nasdaqs private marked.

/ritzau/FINANS

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis