Når Den Europæiske Centralbank (ECB) indkalder til rentemøde torsdag i næste uge, bliver det formentlig uden en renteforhøjelse i manuskriptet.

Centralbanken har nemlig afgivet et løfte: Opkøbsprogrammet skal afsluttes, før renten kan starte sin opstigning mod nul.

Et løfte som ECB-chefen Christine Lagarde måske fortryder. Flere økonomer peger nemlig på, at al logik vil tilsige, at renten skal op hurtigst muligt – og gerne i næste uge.

Tirsdagens inflationstal har ikke gjort presset mindre. I maj var inflationen oppe med 8,1 pct. på årsbasis – det højeste niveau siden 1983.

Selvom den ledende rente i ECB forbliver minus 0,50 pct. torsdag, vil økonomerne og de finansielle markeder alligevel sidde på nåle. Alle stiller nemlig sig selv det samme spørgsmål: Hvordan vil ECB få inflationen under kontrol?

“Hvis ECB ikke var bundet af sin ‘forward guidance’ – hvor centralbanken først kan hæve renten, efter den har stoppet nettoopkøbene – er jeg sikker på, at ECB havde hævet renten i næste uge,” siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank.

Han og kollegaerne i Danske Bank har netop lagt sidste hånd på en ECB-prognose. Danmarks største bank venter en stribe af renteforhøjelser i år og til næste år. Første rentehop bliver, ifølge banken, i juli på 0,25 procentpoint. Herefter følger renteforhøjelser som perler på en snor – så indskudsrenten i ECB lander på 1 pct. i marts 2023.

Det er dog ikke mere end nogle uger siden, at Danske Bank spåede, at renten kun ville nå 0,5 pct. til marts næste år. Men nu har banken altså skruet op for rentetempoet.

“Inflationstallene i den her uge overraskede endnu en gang på opsiden, og der er intet tegn på, at vi har set toppen endnu,” siger Piet Haines Christiansen videre.

Faktisk forventer markedet først, at inflationen topper til september. I Nordea er meldingen den samme, hvad angår næste uges møde: Et rentehop er ønsketænkning.

“Presset stiger på ECB. Og jeg tror, at centralbanken har fortrudt de udmeldinger, den tidligere er kommet med, f.eks. at opkøbsprogrammet skulle være afsluttet, inden der kommer renteforhøjelser,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Rentechok i vente

Mens ECB klamrer sig til talepapiret og formentlig først hæver renten til juli, begynder markedet nu at diskutere, om den helt store rentehammer skal i brug – en renteforhøjelse på hele 0,5 procentpoint.

Senest har den tyske storbank Deutsche Bank sagt, at den forventer et rentehop i den størrelsesorden til juli eller september. Robert Holzmann, som er chef for den østrigske centralbank og sidder med i ECB’s øverste ledelse, har luftet samme tanke.

“Det, der går op for flere og flere mennesker – heldigvis også ECB – er, at inflationen ikke går væk af sig selv,” siger professor på CBS Jesper Rangvid og fortsætter:

â‹“Pointen er, at centralbanken skulle have reageret tidligere. Det betyder også, at hvis centralbanken først hæver renten til juli, bør det være med 0,5 procentpoint”.

Jesper Rangvid tvivler dog på, at ECB har modet til at hive den store rentehammer frem.

“Hvis centralbanken hæver renten med 0,5 procentpoint, signalerer det, at den tog markant fejl, hvad angår inflationen,” siger Jesper Rangvid.

Det vil såfremt være første gang siden år 2000, at ECB tager et så stort hop på rentestien. Men det sker næppe, mener Danske Bank og Nordea:

“Der er ikke et økonomisk argument imod, at ECB hæver renten med 0,5 procentpoint. Det, der taler imod, er politiske og kommunikative argumenter,” siger Piet Haines Christensen.

Jan Størup Nielsen deler den vurdering: “Det vil være endnu en kæmpe kovending fra ECB. Normalt er centralbanken mere forsigtig”.