ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hollandsk pensionskasse ekskluderer Danske Bank

Den hollandske pensionskasse PFZW har besluttet at udelukke virksomhedsobligationer fra Danske Bank fra pensionskassens portefølje.Det skriver Finanswatchmandag eftermiddag på baggrund af en meddelelse fra PFZW.

Ifølge branchemediet er begrundelsen, at Danske Bank ikke lever op til et af principperne i FN’s Global Compact. Også Swedbank er ifølge Finanswatch blevet ekskluderet med samme begrundelse.

Det er ikke oplyst, hvor stor beholdningen af Danske Bank-virksomhedsobligationer har været for PFZW.

”Det er aldrig en god ting at blive ekskluderet fra en stor investor. Men det behøver ikke at koste banken noget, så længe det ikke starter en bølge, hvor andre investorer begynder at ekskludere Danske Bank,” siger bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet til Finanswatch.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis