De finansielle markeder har endnu ikke indpriset en truende recession i aktiekurserne. Dermed kan de dybe kursfald i 2022 blive forværret, hvis skrækscenariet udspiller sig

Selvom massive kursfald allerede har gjort ondt på porteføljerne i 2022, kan slemt blive til meget værre for globale aktier.

For hvad gør man, når priserne på mad, elektricitet og benzin stiger massivt? Man kan være nødsaget til at skrue ned for forbruget, købe billigere mærker og måske helt droppe køb af nye biler, mobiltelefoner eller rejser.

Samtidig har centralbanker travlt med at hæve renterne for at slå inflationen ned. Kombineret kan det gøre så ondt på den globale vækst, at økonomierne ender i recession. Og det scenarie er endnu ikke indregnet i aktiekurserne, vurderer flere markedsdeltagere.

“Jeg mener, at det er en absurd tanke, at man tror, man kan sænke inflationen så kraftigt på den korte bane og akkurat undgå en recession. Selvfølgelig havner vi i en recession i løbet af de kommende år; spørgsmålet er bare, hvor lang og dyb den bliver,” siger Christian Blaabjerg, chefstrateg i Industriens Pension.

Nedtur på 10-15 pct

Han forudser, at det kan gøre ondt på de i forvejen slagne aktiekurser, hvis recessionsscenariet udspiller sig.

“Aktiemarkedet har endnu ikke indregnet sandsynligheden for en recession. Det er de på vej til, men vi er der ikke endnu. Globale aktier skal formentligt 10-15 pct. længere ned herfra, hvis de skal indprise et recessionsscenarie,” siger strategen.

Indtil videre er globale aktier dykket 18 pct. i 2022 målt på verdensindekset MSCI ACWI. Kurstabet nærmer sig dermed det gennemsnitlige tab, som rammer aktier under recessioner, pointerer Charlotte Strunk Hansen, porteføljechef i Velliv, der forvalter 300 mia. kr.

“Når centralbankerne hæver renterne så langt henne i et opsving som nu, så er det historisk set endt i recession i otte ud af 11 tilfælde siden 1946. Hvis det sker nu, kan vi forvente yderligere kursfald på markedet. Historisk set koster en gennemsnitlig recession et kursfald på 24 pct., så vi er ved at være tæt på et gennemsnitligt recessionsscenarie. Men der har også været recessioner, der har været langt værre, f.eks. Lehman-krisen i 2008, hvor aktierne satte sig 35-40 pct.,” siger porteføljechefen, der har en fortid i bl.a. Danske Bank og J.P. Morgan.

Nervøs for forbruget

Forbrugerne har indtil videre haft store opsparinger og høj købelyst.

Men hos Sydbank ser man tiltagende risiko for en brat opbremsning, i takt med at opsparingerne bliver brugt, og købekraften bliver spist af inflationen. Det vil også ramme virksomheders indtjening, lyder det.

“Overophedningen er så markant, at der god grund til at være nervøs for en hård opbremsning. Hvis der kommer en recession, så er mit bedste bud, at vi skal længere ned på aktierne. Det er slet ikke indregnet i aktiekurserne, selv efter de seneste fald,” siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Skuffende regnskaber

I løbet af de seneste dage har skuffende regnskaber fra amerikanske detailkæmper som Walmart og Target været med til at skubbe til bekymringen om forbrugere, som klapper pengepungen i.

â‹“Det er næppe tilfældigt, at to af de største kæder i USA melder om stigende pres på marginer, samtidig med at forbrugerne holder igen med større køb. Såvel Walmart som Target melder om forbrugere, som køber billigere varer og fokuserer indkøbene på hverdagsvarer frem for luksus,” lyder det fra seniorstrateg Nicolas Tousgaard fra Bankinvest.

Target nedjusterede sine indtjeningsforventninger, hvilket også ramte andre detailkæder. Det var med til at trække det brede amerikanske S&P 500-indeks ned med minus 4 pct. onsdag. Det er det største fald siden juni 2020.

â‹“Hvis man skal lede efter tegn på recession, så kunne det ses onsdag, hvor Target-aktien faldt 25 pct. Det var et udtryk for, at forbrugerne er begyndt at tænke sig om, fordi de mærker høje priser fra energi og fødevarer og derfor holder igen med nogle af de andre goder,” siger Charlotte Strunk Hansen, før hun tilføjer: “Men vi ser ikke de typiske tegn på recession. Arbejdsløsheden er stadig meget lav, og virksomhederne har ikke rigtig skåret i investeringer eller lønninger. Derfor tror jeg heller ikke, at vi kommer til at se helt ekstreme kursfald på 35-40 pct.”

Man bør dog være varsom med at bruge fortiden som indikator for, hvad fremtiden kommer til at bringe, mener Jacob Pedersen.

“Aktiemarkederne er kørt meget op, mens vi har kørt i et unormalt regime i de sidste 15 år. Aktiepriserne er kørt kunstigt op af ultralave renter og masser af likviditet. På et tidspunkt vender det, og det er der, vi står nu,” siger han.

Globale aktier handler på niveau med deres historiske gennemsnit de sidste 20 år, hvis man kigger på nøgletallet forward p/e. Danske aktier en smule billigere end deres historiske gennemsnit, mens amerikanske aktier trods kursfald fortsat handler lidt dyrere end deres historiske gennemsnitlige værdiansættelser.

â‹“Det er ikke, fordi aktierne er dyrt prisfastsat. Men hvis vi har handlet på nogle overnormale priser på grund af lempelig pengepolitik, så kan det være, at vi skal igennem en fase, hvor vi skal handle på undernormale priser på grund af en opstramning af pengepolitikken,” siger Jacob Pedersen.

Ingen hjælpende hånd

Hos Industriens Pension mener Christian Blaabjerg, at markedet bør forberede sig på en inflation, som i mange år frem vil forblive over centralbankernes inflationsmålsætning på 2 pct.

“Jeg tror ikke på, at vi vil se inflationen falde så markant tilbage de kommende år. Den vil dog heller ikke befinde sig på 7-8 pct. som nu, men lønningerne vil kravle op, og det vil holde den fra at falde helt tilbage til de gamle niveauer,” siger han og uddyber:

“Alle oplever, at fødevarerne er blevet markant dyrere. Energien er dyrere, og selv en sommerferie er dyrere. Det er naturligt at forvente en højere lønstigningstakt. Det vil presse omkostningerne op i virksomhederne, mens overskuddet kommer ned.”

Centralbankerne er begyndt at stramme pengepolitikken for at tøjle den skyhøje inflation, der i USA landede på 8,3 pct. i april. I begyndelsen af maj løftede den amerikanske centralbank styringsrenten med 50 basispoint i forsøg på at slå inflationen ned, og der venter flere renteforhøjelser forude.

“Centralbankerne har været aktieinvestorernes bedste ven i de sidste 15 år, men det kan de ikke blive ved med at være, for førsteprioriteten lige nu er inflationsbekæmpelse. Aktieinvestorer må passe sig selv, medmindre vi kommer i en situation, hvor inflationen falder meget hurtigt tilbage. Det kan hjælpe aktierne. Så kan centralbankerne vende fra inflationsbekæmpelse til igen at hjælpe de finansielle markeder. Sådan ser det ikke ud på den korte bane, men det er et muligt scenarie,” siger Jacob Pedersen.

Hos Velliv ser Charlotte Strunk Hansen størst sandsynlighed for, at prisstigningerne kommer under kontrol, så økonomierne i denne omgang undgår at ende i recession.

“Og så vil vi forvente, at aktiekurserne forholdsvist hurtigt kan svinge tilbage til et niveau ligesom 2021. Men det er et vanskeligt marked. Enten kan det gå rigtig godt, eller også kan det gå rigtig skidt. Hvis centralbankerne lykkes med en blød landing, så vil de også godt kunne skifte kurs, og så kan vi sagtens se, at vi går tilbage til etgoldilocks-scenarie,” siger hun med reference til et scenarie med solid global vækst kombineret med lav inflation – et scenarie, der i høj grad favoriserer aktier.