Ulven kommer. Eller en advarsel, som alle investorer bør lytte nøje efter.

Ulf Lindahl, adm. direktør i AG Bisset Associates, mener, at verden står midt i "a summer of fear" – frygtens sommer. Fordi især amerikanske aktier er så overkøbte, at de "er i den næstdyreste periode i 150 år. Priserne skal ned."

Svaret fra Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital, er, at rigtig "mange forudsiger Jordens undergang, men det er ikke ofte, at det sker."

Sin skepsis over for dommedagsretorikken bygger Teis Knuthsen bl.a. på, at 2019 foreløbigt har været "bemærkelsesværdigt med kraftige bevægelser i obligationsmarkedet og kursstigninger, samtidigt med at aktierne har performet, og også guld og bitcoins er steget. Det er ikke ofte, at alting stiger samtidigt."

År til dato er globale aktier målt i danske kr. oppe med 15,9 pct., ganske vist efter kraftige dyk i december 2018, og var i juli endda oppe med 22-23 pct. De amerikanske aktier er i første halvår oppe med 19 pct.

I Bankinvest peger chefstrateg Jakob Vejlø på, at obligationsrenten i år i Danmark er faldet over 1 pct. og mere i USA.

"Det er bl.a. en konsekvens af den store indstrømning af penge i obligationsfondene, så kurserne stiger," siger Jakob Vejlø.

Når obligationskurserne stiger, falder renterne. Det gør aktierne relativt billigere og skaber dermed grobund for

stigende kurser. Og de er først og fremmest i USA nu så højt oppe, at det ifølge Ulf Lindahl, AG Bisset Associates, tydeligt indikerer en stor vending og et faldende marked – et bear-market – i de kommende ti år.

Den dystre prognose er i Financial Times udgangspunkt for en kommentar, hvor Rana Foroohar advokerer for at gå i kontanter og fast ejendom. Fordi data viser, at det ikke et "spørgsmål om, hvorvidt der kommer et aktiekrak, men at spørgsmålet er, hvorfor vi ikke har set det endnu."

Hun henviser til, at der er obligationer for 14 mia. dollar med negativ rente i verden, og "når så mange er villige til at betale for "sikkerheden" ved kun at tabe en lille smule af deres penge som sikkerhed mod at tabe mange penge, så ved man, at der noget helt galt i verden."

At krakket ikke er kommet endnu, skyldes de store centralbanker. "De har lagt mange penge på bordet, og jeg er glad for at have udnyttet det opportunistisk, men på sigt er det ikke holdbart, at forventningerne til den økonomiske udvikling overgår virksomhedernes indtjening," siger Teis Knuthsen.

Jakob Vejlø siger, at de ventede nye rentefald i ECB og Fed ikke vil betyde den store forandring.