Danmark spillede sig lørdag i EM-semifinalen i herrefodbold – hvilket udløste en folkefest, hvis lige vi ikke har set siden EM i 1992. Et af de spørgsmål, som jeg ofte får, når det går danske landshold godt, er, om det så ikke løfter den økonomiske aktivitet.
Her er der desværre ikke basis for den store optimisme – end ikke, når vi på søndag har vundet finalen på Wembley. Succes i sport har ikke nogen mærkbar økonomisk effekt – i hvert fald ikke på et makroøkonomisk niveau - og slet ikke i et land som Danmark.
Der er selvsagt virksomheder, der har gavn af, at Danmark klarer sig godt i EM. Det er nemt at pege på Carlsberg, og der er sikkert også en klaphatteproducent eller lignende, som er begejstret. Men større betydning kan vi desværre ikke forvente.
Hvis EM skulle have haft økonomisk effekt, så skulle det have været fordi, at det førte til fremrykkede offentlige investeringer i infrastruktur i forbindelse med afholdelsen af EM. Det har der dog ikke været behov for, selvom København har været vært for fire kampe. Parken stod der i forvejen – og infrastrukturen omkring stadion har ikke skullet ændres, som følge af værtskabet.
Men heldigvis er livet jo også meget andet end økonomi (svære ord for mig at skrive), og der er da ingen tvivl om, at landsholdets præstationer øger manges danskeres livskvalitet - herunder min egen.
Dansk økonomi på vej tilbage på sporet
Hvis man ikke kan finde glæde og livskvalitet i et par vundne fodboldkampe – så kan man måske finde en smule glæde i de danske økonomiske nøgletal, der blev offentliggjort onsdag i sidste uge. Vi fik blandt andet tal for ledigheden i maj. Tallene viste, at ledigheden nu falder kraftigt, og at vi allerede i maj atter havde en relativt lav ledighed. Ledigheden var således kun 12.500 personer højere i maj i år end i februar sidste år, før corona.
Samme dag fik vi også reviderede bnp-tal frem til og med første kvartal i år. Tallene viste ikke overraskende, at bnp faldt en smule i første kvartal – men faldet blev betydeligt mindre end frygtet. Fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år faldt bnp med 1 pct. Det kan sammenholdes med, at bnp under nedlukningen sidste forår faldt med 7 pct.
Selvom bnp faldt ualmindeligt voldsomt i starten af 2020, blev året knap så skidt rent økonomisk, som man måske skulle tro. Allerede i tredje kvartal 2020 var der solid økonomisk fremgang, og fjerde kvartal 2020 blev det fjerde bedste kvartal i danmarkshistorien målt på niveauet for bnp.
Samlet endte bnp med at falde med 2,1 pct. fra 2019 til 2020 – og den samlede økonomiske aktivitet endte dermed i 2020 med at være på niveau med 2018, ikke just katastrofalt med tanke på de mange økonomiske bekymringer sidste år.
Når vi kigger på udviklingen i år, så kan bnp meget vel komme til at sætte rekord i løbet af året i år. Udfasningen af vinterens mange restriktioner har løftet den økonomisk aktivitet markant, og det er sandsynligt, at både andet og tredje kvartal i år kommer til at byde på solid økonomisk fremgang.
Sker det, så kommer den økonomiske aktivitet hurtigt op over niveauet i fjerde kvartal 2019, før corona, som er den hidtidige rekordholder. Der er selvsagt fortsat en vis usikkerhed knyttet til pandemiens udvikling - ikke mindst den såkaldt delta-variant - men med det nuværende vaccinetempo er der en god sandsynlighed for, at vi slipper for at skulle lukke samfundet ned igen.
