ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank har slettet gæld for mere end 20 mia. kr. i inkassosag

Arkivfoto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Lækkede dokumenter sætter nu tal på, hvor meget landets største bank, Danske Bank, har slettet gæld for i sagen om ulovlig opkrævning af gæld hos inkassokunder.

Mere end 20 mia. kr., har Danske Bank slettet gæld for,skriver TV2med henvisning til interne dokumenter, der er blevet lækket fra banken.

TV2's afsløring kommer kort tid efter, at Danske Bank i går meldte ud, atbanken vil stryge 90.000 inkassokunders gæld. De mere end 20 mia. kr. dækker over de 90.000 kunder samt 155.000 kunders sager, der tidligere er blevet lukket. I alt får altså 245.000 inkassokunder i banken slettet deres gæld.

Onsdag spurgte Børsen Danske Bank, hvor stort et beløb, banken samlet sletter gæld for, men det ville banken ikke oplyse.

“Vi kommer ikke til at oplyse et tal, der ikke har relevans for den enkelte kunde eller for markedet. Det vigtige er, at sagen bliver afsluttet for den enkelte kunde. Vi mener ganske enkelt ikke, at det giver mening at oplyse det tal, da det er afskrevet over mange år. Så det vil være misvisende,” sagde pressechef i Danske Bank, Stefan Singh Kailay, til Børsen, onsdag.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis