ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank fyrede Christian - og ansatte ham igen 14 dage senere

Christian Hempler Wørmer blev sammen med syv andre Danske Bank-medarbejdere fyret en torsdag - men dagen efter ringede hans nuværende chef og indbød ham til jobsamtale.

Det førte til et nyt job, og derfor har Christian Hempler Wørmer i dag titel af chief consultant i Danske Bank.Det skriver Nyhedsbrevet Finans, som udgives af Finansforbundet.

”Jeg blev afskediget en torsdag, og dagen efter ringede min nuværende chef og inviterede til samtale. 14 dage efter blev jeg genansat i banken," siger Christian Hempler Wørmer til mediet.

Banken har ikke ønsket at stille op til et interview om, hvad man gør for at undgå unødvendige fyringer, men skriver, at man gør en "stor indsats for at genplacere medarbejdere," samt aktivt forsøger at passe folk ind i andre ledige stillinger.

"Vi er naturligvis kede af, hvis der er medarbejdere, der i den forbindelse har haft en dårlig oplevelse. Vi forsøger hele tiden at blive bedre til at håndtere den vanskelige situation for medarbejderne, som altid vil være forbundet med afskedigelser," skriver Birgitte Krog, chef for HR-jura i Danske Bank, til Nyhedsbrevet Finans.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis