ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jyske Bank stiger over 11 pct. med andre danske bankaktier i hælene

Positive vinde omkring bankaktier i Europa, en opjustering fra Jyske Bank og stærk udlånsvækst er onsdag nogle af de parametre der får kurserne på danske bankaktier til at stryge til tops.

Jyske Bank topper stigningen i Danmark med et plus på næsten 12 pct. til kurs 394,70, mens Danske Bank stiger over 5 pct. til kurs 119,30. Sydbank stiger over 7 pct., Spar Nord stiger 5 pct., og Ringkjøbing Landbobank stiger over 6 pct.

Jyske Bank var tidligt onsdag ude og opjustere forventningerne til resultatet før skat med 300 mio. kr. til et spænd på 3-3,4 mia. kr. i nettooverskud, når året er omme. Samtidigt melder banken om at især deres store erhvervskunder trækker heftigt på kassekreditten, hvilket medfører en udlånsvækst, som banken i en årrække før har haft meget svært ved at præstere.

Mads Zink, der er chef for aktiehandel i Danske Bank, konstaterer, at der især er to faktorer i spil. For det første er der markante stigninger blandt europæiske bankaktier. Desuden kommer Jyske Bank med et resultat, der er endnu bedre end ventet.

"Det giver forventninger om, at de øvrige banker også er på vej med et godt kvartalsresultat, og bedre end det som markedet egentlig havde forventet. Så generelt har bankaktier det godt i dag, og det ser så også ud til, at de danske banker har haft et stærkt første kvartal," siger Mads Zink.

Stigninger holder dagen ud

Han lægger mærke til at aktiviteten i brugen af de større virksomheders kreditkonto er markant højere, færre tab på udlån og andre ting spiller ind i den positive vurdering af bankernes muligheder for at lave forretning.

"Jeg tror at stigningerne i bankaktierne kommer til at holde dagen ud, da der et positivt skift tilbage mod bankaktier. Desuden er der en positiv atmosfære omkring globale bankaktier i dag.

Stemningen omkring bankaktier er den samme hos Formuepleje

"I Danmark er det de danske banker, der springer i øjnene i dag i kølvandet på opjusteringen fra Jyske Bank. Kombinationen af højere renter og stærke driftstal fra danske banker er omdrejningspunktet for aktiemarkedet i øjeblikket, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg hos Formuepleje, til MarketWire.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis