Den seneste uges uro på de finansielle markeder bør give anledning til refleksion. Ingen kan vide, om uroen er indgangen til en periode med faldende aktiekurser, men kan skal være sig risikoen bevidst. Fra aktiekurserne bundede i coronakrisens første fase, til de toppede i starten af sidste uge, var kurserne på amerikanske aktier målt ved S&P-500 steget med over 70 pct. – selvom den underliggende økonomi ikke er tilbage på fode. Det samme gælder i det danske aktiemarked.
Hvor aktierne under coronakrisens første fase var billige, er de nu dyre. Det ikke alene aktier, der er dyrt prissat trods krisen. Det gælder også bitcoin, fast ejendom, obligationer, prisen på alternative investeringer eller priserne på nynoterede aktier på First North, som vi sætter fokus på i tirsdagens Børsen.
De stigende aktivpriser skal ses i lyset af den ekstremt lempelige pengepolitik, som har fået yderligere kul på kedlerne her under coronakrisen. Der er mange gode argumenter for de lave centralbankrenter og de såkaldte kvantitative lettelser – men som al anden medicin kommer krisekuren også med potentielle bivirkninger. Når vi taler den aktuelle pengepolitik, bør vi ikke ignorere risikoen for bobledannelse.
Det er kommet så vidt, at den mangeårige IMF-direktør Poul Thomsen til Børsen tirsdag udtaler: “De finansielle markeder er sikre på, at det vil være print, print, print, og så vil centralbankerne redde dem. Det er et seriøst problem, som man er nødt til at diskutere, nemlig om centralbankerne er blevet de finansielle markeders gidsel.” Også selvom bekymringen ikke deles af vores nationalbank, der lægger vægt på det strukturelle fald i renterne globalt.
Fastkurspolitikken gør, at vi importerer pengepolitikken fra Den Europæiske Centralbank – det sætter krav til os som investorer. Stort set alle danskere investerer – om ikke andet via pensionsopsparingen. Det er derfor afgørende, at man ikke lader sig forblænde af kursstigningerne siden sidste forår, og det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det risikofrie afkast er negativt. Investeringer med et forventet afkast på over minus 0,6 pct. har grundlæggende en indbygget finansiel risiko. Det gælder aktieinvesteringer, boliginvesteringer eller investeringer i grøn teknologi, som er så populært i disse år. Det er muligt, at man ikke kan se risikoen, men den er der.
Der kan være gode grunde til at investere frem for at have pengene stående passivt med negativt afkast til følge – men man skal være klar over, at man investerer i et marked, hvor prissætningen allerede er anstrengt. Det betyder også, at selvom det forventede afkast over tid er højere på aktier end en bankbog, kan man timingsmæssigt være så uheldig, at man skal operere med en meget lang tidshorisont for at få ret.
Der findes ingen nemme investeringsvalg – men man skal tage kalkuleret risiko. Det gælder også, hvis pengene står på en pensionsopsparing. For hovedparten af pensionsopsparingen er placeret i markedsrenteprodukter, hvor kunderne – ikke pensionskasserne – tager al risikoen. Så det gode gamle råd om at sprede risiko passer bedre end nogensinde før – også selvom det betyder, at man også kommer til at investere i noget, som umiddelbart giver negativt afkast.
